Fremtidens arbejdsplads stiller høje krav til organisationer og individer. Og menneskelig indsigt er afgørende for at skabe succes. På kurset tager vi fat i de 4 D’er: Destination, Delivery, Discovery & Development. Og vi arbejder med forskningsresultater fra psykologien, neuroscience og andre studier af den menneskelige hjerne. Kurset har et højt ambitionsniveau.
Til gengæld vil du få en større indsigt i dig selv som menneske, bedre din evne til at lede og motivere og blive i stand til at implementere strategier og forandringer med succes. Du bliver derfor også kvalificeret til at søge forskellige former for ledelses- og projektlederstillinger.
Kurset vil især have fokus på:
- Dynamiske processer (motivation, følelser, personlighed)
- Kognitive processer (perception, kreativitet og innovation)
- Sociale processer (jobtilfredshed, værdier, organisationskultur og lederetik)
- Koordinerings- og styringsprocesser (kommunikation, ledelse og samspil)