Kina viser sig på mange felter i stigende grad som en konkurrent for os i EU. Samtidig er USA begyndt at indføre industripolitiske tiltag med blandt andet massive investeringer i energisektoren. Og hvad så med Europa? Hvordan skal EU navigere i forholdet til Kina og fastholde en vis form for konkurrencedygtighed? På hvilke områder kan vi med fordel samarbejde med kineserne, og hvornår skal vi holde kortene tæt til kroppen?
Det er nogle af de store spørgsmål, forskningsprojektet ”Dealing with a Resurgent China” søger svar på. Projektet rådgiver EU-kommissionen om forholdet til Kina og skal opbygge et europæisk ekspertnetværk med viden om Kina.
”Vi har brug for industripolitiske tiltag, som man har i USA og Kina,” siger Kjeld Erik Brødsgaard, der er professor ved Institut for International Økonomi, Politik og Business og står i spidsen for det 3-årige EU Horizon-forskningsprojekt.
”Hvis vi ikke gør noget drastisk for at opgradere den europæiske industri, kommer det til at koste på velfærden og i yderste fald uafhængigheden i Europa”, advarer han.
Uundgåelig og vigtig samarbejdspartner
Der er mange danske virksomheder til stede i Kina, omkring 500. Og med investeringer for 50-60 milliarder i Kina, er Kina blandt vores vigtigste handelspartnere.
Kina er som den største samhandelspartner for 132 lande ud af 196 FN-lande afsindigt velintegreret i den internationale økonomi. Til sammenligning er USA den største handelspartner for omkring 52 lande. Rivaliseringen mellem USA og Kina er derfor meget anderledes end rivaliseringen med Sovjetunionen under den Kolde Krig. Sovjetunionen var aldrig integreret i den internationale økonomi på samme måde.
Økonomien i Kina i dag er præget af statslig styring, og udviklingen af markedsøkonomien er sat på standby.
Selvom der er mange flere private virksomheder i Kina end førhen, så er det stadigvæk de statsejede virksomheder, der vejer tungest i kinesisk økonomi.
Noget, der ifølge Brødsgaard reflekterer den ideologi, man har i Kina om et centraliseret partistyre, der kontrollerer den statslige og private økonomi. En tilgang, som vækker politisk kritik i Vesten og udfordrer vores samarbejde.
Kinesisk charmeoffensiv i splittet Europa
Ifølge Brødsgaard er den kinesiske ledelse dog interesseret i at opbygge et tættere forhold til Europa.
”Kina har kørt en charmeoffensiv overfor Europa med visumfri indrejse til en række lande og masser af delegationsbesøg, også til Danmark,” fortæller Kjeld Erik Brødsgaard.
Europa er stadig lidt tilbageholdende, fordi man er i tvivl om, hvor man står henne, og hvor selvstændigt man kan agere i forhold til USA.
Større enighed i EU ville muliggøre, at EU kunne stå stærkere. Det er dog en udfordring fordi visse EU-lande, har deres egen holdning til Kina, herunder Ungarn og Slovakiet. Samtidig er en række østeuropæiske lande med i Belt and Road Initiative, og mange deltager i Kinas 14 +1; et kooperationsforum, der indebærer jævnlige møder mellem en række østeuropæiske lande og Kina.
Brødsgaard kæder uenighederne i EU, sammen med, at man har forskellige analyser i de forskellige lande. Og netop derfor mener han, at det ville være fornuftigt at samordne analyserne, og samarbejde på en fælles EU-holdning til de udfordringer, man står over for.
Overlegne i grøn energi
EU bliver i øjeblikket presset af en særdeles konkurrencedygtig kinesisk industri, især indenfor grøn energi.
”Tag Vestas. For 20 år siden lå en stor del af deres virksomhed og marked i Kina. Nu er de næsten ikke til stede i Kina, og bliver overhalet af kinesiske virksomheder” forklarer Kjeld Erik Brødsgaard.
I Kina har man længe satset stort på grønne teknologier som vindmøller, solpaneler, batterier og elektriske biler. Det har ført til, at de kinesiske virksomheder har taget et teknologisk kvantespring og nu kan tilbyde højteknologiske produkter som solceller og vindenergi til lave priser.
Og det skaber et dilemma for os i Europa. For hvis vi køber kinesisk teknologi, kan vi ganske vist fremskynde den grønne omstilling. Problemet er bare, at vores egne industrier på disse områder så bliver udkonkurreret af de kinesiske virksomheder, hvilket gør os afhængige af Kina.
