Kort om eventet
At lede et team af vidt forskellige medarbejdere mod inklusion og psykologisk tryghed er svært, det tager længere tid, og det kan være frustrerende. Men det giver også langt bedre resultater, fordi dine meninger, idéer og beslutninger som leder perspektiveres, vendes og drejes på en helt anden måde, end hvis du leder en gruppe af mennesker, der ligner dig selv, forklarer professor Sara Louise Muhr.
”Mennesker har en automatisk trang til at omgive sig med folk, som ligner dem selv. For det er nemmere, giver færre konflikter og hurtigere beslutninger. Jeg har mødt flere ledere på MPG, som bøvler med at skulle stoppe op og få medarbejderne med sig. Her kan det være fristende med en hurtigere løsning, nemlig at gøre det selv eller sammen med dem, som tænker som en selv. Omvendt giver det bedre beslutninger, når der bliver sat spørgsmålstegn ved måden at gøre tingene på,” siger hun.
Sara Louise Muhr vil holde et oplæg, der inspirerer dig til at gøre forskelle til en fordel. Det handler blandt andet om, at vi skal out-smarte vores hjerne. Og vicepolitiinspektør Daniel Benner, der er MPG-dimittend, vil fortælle, hvorfor diversitet i hans øjne er intet uden inklusion.
Program
16.30 |
Velkommen |
MPG-teamet byder velkommen og præsenterer kort dagens program. | |
16:35 | Gør forskelle til en fordel |
Diversitet og inklusion handler ikke kun om den anden. Det handler om mit eget mindset. Og det er ledelsesudviklende i sig selv at ville inklusion og diversitet, for du bliver en bedre leder af at stå i et usikkert rum. Hvis vi gør, som vi plejer, kommer der ikke konflikter, men du og din organisation bliver heller ikke bedre, mener professor Sara Louise Muhr. Hun vil inspirere dig til bias-bevidst ledelse. Men det handler ikke bare om, at vi bliver mere bevidste om, hvad vi er biased af, og så diskriminerer vi ikke mere. Vi er nødt til at outsmarte vores egen hjerne, og det handler om alt lige fra jobopslag, til måden vi holder møder på og spiser frokost på. |
|
17:10 |
Diversitet er en ledelsesmæssig skat, og inklusion er nøglen til skattekisten |
Hvordan ser kønsdiversiteten i politiet ud? Og diversitet generelt? Hvilke organisatoriske greb, kigger politiet på? Og hvad gør vicepolitiinspektør Daniel Benner for selv at udforske og øve sig i at inkludere diversitet? Daniel Benner er MPG-dimittend og skrev sit afsluttende masterprojekt om kønsdiversitet i politiet. Han præsenterer de resultater og refleksioner, som projektet har skabt. |
|
17:25 |
Samtale i grupper |
Du får mulighed for at drøfte med andre offentlige ledere på tværs af den offentlige sektor, hvordan I kan gøre forskelle i jeres organisation til en fordel. |
|
17:40 |
Din vej videre |
Du får tre korte steps til at komme igang på MPG, og vi er klar til at svare på dine spørgsmål. Vi fortæller også om næste MPG-event. | |
17:45 | Tak for i dag |