Er du interesseret i at blive opdateret med seneste nyt inden for et af skatterettens hovedområder?
Master i Skat udbyder Masterclass, som et tilbud hovedsagelig til dimittender og studerende på uddannelsen. Andre med interesse for uddannelsen er også velkomne. Du bliver på en formiddag opdateret med udvalgte dele af pensionsbeskatningen i et nationalt og et internationalt perspektiv.
Pension i en global verden
Onsdag den 3. december 2025:
- Crossborder pensionsordninger, herunder skattebegreber og pensionsløsninger
Ekstern lektor, Skatterådgiver René Karsten Jensen, Danica Pension & Danske Bank - PBL § 53 A, herunder særligt sammenhængen mellem afkastbeskatning/beskatning af udbetalinger i DK og mellem fradragsret/bortseelsesret i udlandet og eventuel beskatning i Danmark samt den aktuelle retsstilling om Staff assessment. Ekstern lektor, Senior tax Manager, cand.jur. Martin Nors Hansen, Revitax
- Pension for selvstændigt erhvervsdrivende – 30%-ordninger og ophørspension
Ekstern lektor, Skatterådgiver René Karsten Jensen, Danica Pension & Danske Bank
Vi starter kl. 09.00 og slutter kl. 12.30 med en sandwich og mulighed for en snak.
Arrangementet er gratis og efter ”først til mølle-princippet”, da der er et begrænset antal pladser.