Udbytteskandalen
Udbytteskandalen har fyldt meget i det danske skattelandskab igennem flere år. Centralt står sagen mod den formodede bagmand Sanjay Shah, som i december 2024 blev dømt skyldig af byretten i straffesagen, hvor han fik 12 års fængsel. Sagen er anket til landsretten. Udbyttesagen drejer sig om rigtig mange penge, og ud over Sanjay Shah er mange andre personer og selskaber involveret, ligesom sagen har mange forskellige juridiske facetter.
Dette års TaxTalk sætter spot på, hvorfor og hvordan udbytteskandalen kunne ske.
- Velkomst v. Studieleder, professor Jane Bolander, CBS
- Baggrund og regelgrundlag v. Fagkoordinator, professor Anders Nørgaard Laursen, Aarhus Universitet
- Det store skatterøveri v, Journalist Niels Fastrup, DR
- Var staten selv ude om det? v. Advokat Michael Bjørn Hansen
- Hvordan sikre og forsvarer Skattestyrelsen statens skatteindtægter v. Underdirektør Preben Buchholtz Hansen, Skattestyrelsen
- Afslutning v. Jane Bolander
Vi slutter årets TaxTalk af med en let anretning. Det er muligt at få udleveret et deltagerbevis ved at skrive til mas@cbs.dk senest den 5. maj.
Vi tager billeder i forbindelse med TaxTalk. De bliver brugt til markedsføring af Master i Skat og efteruddannelse på CBS. Billederne bliver gemt, indtil de ikke længere er nødvendige for at opfylde det formål. Hvis du ikke ønsker at være med på billeder, kan du sige det til en medarbejder fra Master i Skat, når du ankommer til TaxTalk. Ønsker du at få slettet et foto af dig, kan du efter arrangementet kontakte mas@cbs.dk.