Når arv og skat mødes, opstår der ofte komplekse og følsomme situationer. Dette fag gør dig i stand til at navigere sikkert i det juridiske krydsfelt mellem skifteret og skatteret. Med fokus på både skattepligtige og skattefritagne boer, udlodning, succession og dødsboskat giver faget dig et solidt afsæt til at rådgive professionelt i arvesager og boopgørelser. Du arbejder med regler, der har stor praktisk betydning – både for efterladte og rådgivere.
Dit udbytte:
- Forstå reglerne for skifte og uskiftet bo – og deres skattemæssige konsekvenser.
- Beregn dødsboskat og opgør boets indkomst korrekt.
- Navigér i værdiansættelse af aktiver og gæld ved udlodning.
- Skel mellem skattepligtige og skattefritagne dødsboer.
- Analysér arveoverdragelser med eller uden skatteretlig succession.
- Rådgiv professionelt om komplekse dødsborelaterede dispositioner
Indhold:
- Skifteformer, bobehandlingsmåder og bobehandling
- Værdiansættelse og boafgift
- Skiftede og uskiftede dødsboer
- Skattefritagne og ikke skattefritagne dødsboer
- Indkomstopgørelse og skatteberegning
- Beskatning af længstlevende ægtefælle
- Succession, realisation og afståelse
- Beskatning af udlodning.
Undervisere:
Fagkoordinator, Vicestudieleder, ekstern lektor Ole Aagesen, CBS Law
Advokat (H) Johan Hartmann Stæger, BFA Law
Sammenhængen med de øvrige fag:
Dødsboskifte og dødsboskatteret omhandler de særlige civilretlige og skatteretlige regler, som indtræder ved død, især de tilfælde, hvor afdøde har drevet en erhvervsvirksomhed, enten som personlig virksomhed eller i selskabsform. Faget forudsætter almen viden om skatteret og bygger på elementer fra fagene Personbeskatning, Erhvervsbeskatning, Virksomhedsordningen, Kursgevinster og finansielle kontrakter, Udbytte og aktieavance samt Fast ejendom for så vidt angår dødsbobeskatning.