Selvom EU ikke direkte harmoniserer medlemslandenes indkomstskatter, har EU-retten stor betydning for, hvordan staterne udformer og håndhæver deres nationale skatteregler. Med dette fag får du indblik i de EU-retlige rammer og begrænsninger, der gælder for selskabs- og personbeskatning – herunder regler om fri bevægelighed, statsstøtte og relevante direktiver. Du lærer at forstå, hvordan EU-retten former national skatteret, og hvordan du som rådgiver skal forholde dig til den i praksis.
Dit udbytte:
- Forstå, hvordan EU-retten sætter grænser for national skattepolitik.
- Arbejd med direktiver som moder-datter og rente-royalty.
- Analysér komplekse grænseoverskridende transaktioner.
- Lær at anvende EU-retlig metode på skatteretlige problemstillinger.
- Identificér statsstøtte, etableringshindringer og diskriminerende regler.
- Opnå sikkerhed i at rådgive om EU-retlige risici og muligheder.
Indhold:
EU skatterettens krav om fri bevægelighed i forhold til:
- Sambeskatning m.v. (final losses)Kildeskatter
- Transfer pricing
- Rentefradragsbeskæring
- CFC beskatning
- Exit-beskatning
Undervisere:
Senior manager, ph.d. Lars Nørgaard Terkilsen, KPMG Acor Tax
Fagkoordinator, professor, ph.d. Anders Nørgaard Laursen
Professor Karsten Engsig Sørensen, Aarhus Universitet
Sammenhængen med de øvrige fag:
Faget implementerer EU-rettens betydning i forhold til national ret, for så vidt angår alle grænseoverskridende transaktioner inden for fællesskabet. EU-skatteret forudsætter almen viden om skatteret. Faget er et supplement til fagene International skatteret og International selskabsskatteret.