Ved køb og salg af virksomheder er de skattemæssige konsekvenser ofte afgørende for transaktionens samlede værdi. På dette fag får du indsigt i, hvordan skatter og afgifter påvirker værdiansættelse, transaktionsstruktur og investeringsbeslutninger. Du lærer at analysere M&A-transaktioner ud fra et skatteretligt perspektiv og får forståelse for, hvordan juridiske og regnskabsmæssige hensyn spiller sammen i processen.
Dit udbytte:
- Forstå, hvordan skatter og afgifter påvirker virksomhedsoverdragelser.
- Anvend værdiansættelsesmodeller i en skatteretlig sammenhæng.
- Identificér og løs skatteproblemer i M&A-transaktioner.
- Forstå regler for earn-outs, reinvestering og transaktionsstruktur.
- Bidrag med fagligt input til kontraktforhandlinger og aftaleformulering.
- Navigér sikkert i tværgående selskabs-, skatte- og aftaleret.
Indhold:
Faget er struktureret i tre moduler: Modul 1 omhandler rammerne for due diligence, identifikation af aktuelle skattemæssige risici og den sammenhæng hvori analyserne indgår. Modul 2 omhandler afdækning af skattemæssige risici, herunder ved håndtering gennem forhandling mellem parterne. Modul 3 omhandler skattemæssige problemstillinger, der typisk opstår i forbindelse med virksomhedsoverdragelser.
Undervisere:
- Fagkoordinator, Carina Marie Korsgaard
- Carsten Sabroe
- Rasmus Josef Ptak
- Susanne Scott Levinsen
Sammenhængen med de øvrige fag:
M&A Tax forudsætter et generelt kendskab til skatte- og afgiftsretten. Det anbefales derfor, at den studerende forinden har tilegnet sig viden fra andre fag på ’Master i Skat’ for at få det fulde udbytte af faget.
M&A Tax indeholder elementer fra andre fag, herunder Erhvervsbeskatning, Selskabsbeskatning og International Selskabsskat.