Når virksomheder udvikler sig, opstår der ofte nye krav til deres struktur – og dermed et behov for skattemæssigt hensigtsmæssige omstruktureringer. Dette fag giver dig indsigt i de juridiske og skattemæssige mekanismer bag fusioner, spaltninger, aktieombytning og tilførsel af aktiver. Du lærer, hvordan strukturelle ændringer kan gennemføres inden for rammerne af både national ret og EU-regulering – og hvordan du vælger den rigtige model i praksis.
Dit udbytte:
- Forstå forskellen på skattepligtige og skattefrie omstruktureringer.
- Lær at analysere fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning.
- Identificér skatteretlige konsekvenser for både selskaber og kapitalejere.
- Navigér i relevante regler fra både national ret og EU-ret.
- Vurder valg af omstruktureringsmodel ud fra skatteprofil.
- Rådgiv strategisk ved selskabsændringer og skatteplanlægning.
Indhold:
- Fusion
- Spaltning
- Tilførsel af aktiver
- Aktieombytning
Undervisere:
Fagkoordinator, Chefkonsulent, cand. jur. Daniell Rosenlund, Skattestyrelsen
Sammenhængen med de øvrige fag:
Omstrukturering omhandler de særlige skatteretlige udfordringer som indtræder ved omstrukturering af selskaber. Faget forudsætter almen viden om skatteret og er en overbygning på fagene Selskabsbeskatning, Kursgevinster og finansielle kontrakter, Udbytte og aktieavance samt Generationsskifte og virksomhedsom-dannelse for så vidt angår omstrukturering af kapitalselskaber.