Kom forbi CBS, når vi gør dig klogere på masterprojektet på MBD. Her fortæller underviser på mastermodulet, Sof Thrane, hvad du kan forvente af processen, hvordan samarbejdet med din vejleder fungerer, og hvordan du bedst kommer fra start.
At gøre sig klare overvejelser om retning og rammer på forhånd giver oftest en fordel senere i processen.
Hør fra en, som har prøvet det på egen krop
Du møder også en dimittend, som deler erfaringer fra sit masterprojekt. Hør, hvad projektet faktisk kræver i hverdagen, hvordan skriveprocessen opleves indefra, og få konkrete best-practice råd, du kan tage direkte med dig.
