Kurserne på Master of Business Development er fokuseret omkring forretningsudvikling, og er målrettet medarbejdere i den private sektor. En fuld MBD består af grundkurser, kernekurser, valgfrie kurser og et afsluttende masterprojekt, og du har stor fleksibilitet til selv at bestemme, hvordan din uddannelse skal opbygges.
Fleksibilitet er et nøgleord for vores masteruddannelse i forretningsudvikling. Om du vil tage et enkelt kursus, flere kurser eller hele uddannelsen er helt op til dig. Og vil du tage flere kurser på et senere tidspunkt, har du også mulighed for det.
MBD er for dig, der drømmer om at efteruddanne dig inden for ledelse, digitalisering, strategi og forretningsudvikling.