Dette kursus udforsker nye metoder og tendenser inden for marketing, både i praksis og forskning. Vi ser på brugen af data og platforme, og afdækker dybere indsigter indenfor forbrugerpsykologi og kognition for at optimere jeres customer experience (CX).
Dit udbytte:
- Få indsigt i hvordan dit og andre lederes mindset påvirker forståelsen af data og interaktionen med kunder.
- Forstå hvordan Big og Small data kan skabe brugbare indsigter til kundernes præferencer.
- Identificer friktionspunkter i kundens rejse og deres indflydelse på CX og profitabilitet.
- Forstå fordele og ulemper ved platforme og deres potentiale for værdiforøgende interaktion.
- Lær hvordan ubevidste psykologiske faktorer påvirker kunders beslutningsprocesser.
Om faget
På dette kursus udforsker vi en række marketingtiltag, der kan optimere forståelsen af jeres ledelses mindset og dets indflydelse på at skabe kundeloyalitet og profitabilitet. I får indsigt i brugen af Big og Small data, og hvordan disse kan anvendes til at forstå kundernes bevæggrunde og præferencer. Kurset inkluderer fire eksperter, der hver især fokuserer på deres område og hvordan dette kan hjælpe jer med at optimere kundeinteraktionen. Hver sektion vil give jer brugbare redskaber, der kan implementeres efterfølgende. I modtager også en ledelses-mindset test, som udfyldes før kurset starter og diskuteres på kurset.
Temaer:
- Identificere potentielt mismatch mellem dit strategiske mindset og kundernes interaktionspræferencer.
- Forstå vigtigheden af at skabe tilfredsstillende interaktion for kunderne på tværs af alle kontaktflader.
- Få indsigt i hvilke kundedata der er essentielle og hvilke der er overflødige.
- Anerkend behovet for skifte i ledelses mindset og/eller ny digital teknologi.
- Forstå hvorfor flere B2C, B2B og B2B2C value chains benytter platforme til at optimere kundeinteraktionen.