Kurset giver ledere et filosofisk fundament for at reflektere over ledelse, etik og magt. Vi udforsker centrale spørgsmål om ideelle og praktiske ledelsesprincipper og udfordrer deltagerne til at revidere deres forståelse af ansvar og beslutningstagning i en kompleks, digitaliseret verden.
Dit udbytte
- Anvende filosofiske perspektiver til at tackle ledelsesudfordringer.
- Reflektere over personlige værdier og ledelsesstil.
- Analysere etiske aspekter af ledelse og beslutningstagning.
- Forstå digitaliseringens indvirkning på ledelse.
- Vurdere teorier om magt og ansvar i ledelse.
Om kurset
Dette kursus kombinerer filosofiske teorier med moderne ledelsesteori for at udvide din forståelse af ledelse. Gennem studier af filosoffer som Platon, Machiavelli og Kierkegaard, vil du blive udfordret på dine egne ledelsesidealer og få indsigt i, hvordan disse ideer kan informere og forbedre dit lederskab. Kurset giver dig værktøjer til at reflektere kritisk over de etiske og eksistentielle dimensioner af ledelse i dagens digitale samfund.
Kurset vil ikke løse samtlige de organisatoriske og personlige udfordringer, du står overfor som leder, men filosofien vil bidrage til at du kan gentænke og forandre dit lederskab. Sådanne forandringer har betydning for, hvordan du forholder dig til dine kolleger, hvordan dit lederskab er indlejret i dit daglige liv, og hvordan du forholder dig til fremtiden.
Temaer
- Forholdet mellem det ideelle og det mulige i ledelse
- Ledelse som en eksistentiel udfordring
- Ledelse som en etisk kategori
- Den accelererende digitalisering af ledelse
- Ledelse i organisationer og i samfund under stigende pres
Kursets undervisnings- og eksamenssprog er dansk, men en del af undervisningen kommer til at forgå på engelsk. Deltagere der ønsker at gennemføre eksamen på engelsk kan gøre dette.