Lederskab handler grundlæggende om at skabe og drive udvikling. Kurset tager udgangspunkt i og arbejder med deltagernes egne praktiske ledelsessituationer og kombinerer konkrete erfaringer med en bred vifte af forskningstekster og teori. Den grundlæggende tilgang er at opfatte lederskab som et kontekstuelt og relationelt fænomen, hvilket betyder at kurset fokuserer på konkrete situationer og samspillet med andre individer i organisationen. Desuden lægges der særlig vægt på lederskab i forhold til komplekse udfordringer, som kræver udforskning, læring og nye løsninger.
Perspektiverne, der præsenteres i kurset, bliver brugt til at fokusere på ledelse i praksis snarere end på lederen som person. Desuden præsenterer kurset ledelsesteori og udforsker forskellige ledelsesformer, der kan mobilisere energi til udvikling frem for blot at fastholde det system, som allerede er til stede.
- Delt lederskab som ledelsesstil
- Kompleksitetsteoretisk lederskab
- Lederskab i interaktion
- Skabelse af leder- og følgeridentiteter
- Sense-making og lederskab.
- Bruge lederskabs- og ledelsesteori til at udfordre din egen forståelse af organisatoriske udfordringer
- Mestre en bred vifte af ledelsesteorier og -tilgange til at analysere og diskutere en konkret lederskabsudfordring og kritisk reflektere over brugbarhed og begrænsninger i brugte teorier og modeller
- Reflektere over din egen rolle i konkrete lederskabssituationer og organisatoriske dynamikker
- Udnytte handlemuligheder i praksis gennem refleksion og praktiske eksperimenter, hvor organisationens strategiske orienteringer kobles til interpersonelle interaktioner.
Deltagerprofil
Kurset henvender sig til personer med en interesse i at udvikle sin forståelse af lederskab og fordybe sig i ledelse som organisatorisk fænomen med henblik på at kunne skabe forandring. Faget er for dig, der arbejder som formel leder, projektledere, faglig leder eller lignende, og som er engageret i udviklingen af forretningen eller organisationen.
Kurset kan tages som enkelt kursus eller som en del af din samlede Master of Business Development.
Er dansk ikke dit første sprog, kan eksamen også tages på engelsk.