Specialiseringen er udviklet i samarbejder med EjendomDanmark og er skræddersyet til dig, der arbejder inden for fast ejendom og ønsker at:
- Opnå helt nye kompetencer, men også få tilspidset dem, du allerede har, så du i fremtiden er langt bedre rustet til at løse opgaver, der er præget af udviklingen inden for Property Technology (PropTech), stigende urbanisering og krav til den grønne omstilling.
- Stå forrest i feltet, når der dukker nye problemstillinger op i forbindelse med, at branchen kun bliver grønnere og mere digital.
- Lære, hvordan du med digitaliseringen og den grønne omstilling i ryggen kan skabe bæredygtige og attraktive boliger, arbejdspladser og byrum.
Undervisningen fokuserer således stærkt på miljøet, og hvilke krav klimaet stiller til Danmarks boligmasse både i dag og fremover, ligesom du får et indblik i, hvad urbaniseringen kommer til at betyde for fremtidige løsninger. Du lærer også, hvad nye teknologiske løsninger som PropTech giver af muligheder for at effektivisere yderligere inden for ejendomssektoren.
Sammen med undervisere, der har indgående kendskab i branchen, og et netværk af ligesindede studerende, bliver du uddannet til at kunne identificere forbedringer og skabe innovative løsninger, der gennem digitalisering og respekt for klimaet bidrager til den økonomiske vækst i Danmark.