Djøf og CBS inviterer til et eksklusivt event med Mary Uhl-Bien, der er kendt som en af hovedarkitekterne bag det relationelle og kompleksitetsbaserede syn på ledelse, som har haft stor betydning for både forskning og praksis – ikke mindst i Skandinavien.
Til arrangementet stiller Mary Uhl-Bien skarpt på Collective Leadership og på, hvad det betyder for ledelse i komplekse organisationer.
Meget traditionel ledelsestænkning ofte tager udgangspunkt i den enkelte leder. Collective Leadership illustrerer, hvordan ledelse opstår i relationer, samarbejde, medledelse og fælles handling. Pointen er at styrke organisationens samlede ledelseskapacitet, så den bedre kan håndtere sine udfordringer, skabe innovation og omsætte viden til handling.
Dette er en enestående mulighed for at høre Mary Uhl-Bien udfolde, hvad det betyder i praksis at arbejde med ledelse som en kollektiv kapacitet og for den formelle leders rolle.
Du får nye perspektiver, som kan inspirere til din ledelses- og organisationsudvikling uanset om du er leder, specialist eller arbejder med HR eller strategi.
Mød Mary Uhl-Bien – pioner inden for moderne ledelsestænkning
Taler
Mary Uhl-Bien
| Dato | |
| Tid | 16:30-19:30 |
| Sted | CBS Campus |
| Sprog | Engelsk |
| Speaker | Mary Uhl-Bien |
TBA
Chaired Professor of Leadership, Neeley School of Business
Mary Uhl-Bien er en af de mest indflydelsesrige forskere inden for moderne ledelsesteori og særligt kendt for sit arbejde med ledelse og kompleksitet i organisationer. Hendes forskning bygger på omfattende studier af, hvordan ledelse opstår i relationer, samspil og dynamiske processer i organisationer. Hun er internationalt anerkendt som en central stemme i udviklingen af nye perspektiver på ledelse i en kompleks og foranderlig verden. I 2023 udnævnte CBS Mary Uhl-Bien til æresdoktor.
Bemærk venligst, at der vil blive taget/optaget billeder/videoer under eventet. CBS vil bruge disse til digital markedsføring og publicitetsformål på vores hjemmesider/sociale medier samt til markedsførings- og reklameformål i trykte formater. Fotografier/videoer vil blive gemt, indtil de ikke længere er nødvendige for at opfylde disse formål. Kontakt venligst executiveeducation@cbs.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker at få slettet et billede/video af dig.
