Kort om eventet
Vores forhold til arbejdet handler ikke kun om at have noget at stå op til. Det handler om identitet, faglig stolthed og følelsen af at gøre en forskel. I det moderne arbejdsliv opstår der et følelsesmæssigt pres, som stiller nye krav til samarbejde og ledelse – særligt i organisationer præget af forandring og kompleksitet.
Bliv klogere på Pernille Steen Pedersene forskning i stress og skam i arbejdslivet, når hun introducerer konkrete dialogværktøjer, der styrker anerkendelse og arbejdsfællesskaber som centrale elementer i det stressforebyggende arbejde. Få inspiration til, hvordan ledere og medarbejdere sammen kan skabe psykologisk tryghed og trivsel på arbejdspladsen.
Program
|
16.30 |
Velkommen |
| Introduktion til dagens tema | |
|
16.35 |
Oplæg om forskningen |
|
Hvordan opstår følelsen af pres i arbejdslivet – og hvorfor er det forskelligt, hvad der udløser den? Pernille Steen Pedersen præsenterer sin forskning i skam som et nyt arbejdsmiljøproblem og viser, hvordan anerkendelse kan spille en afgørende rolle i at styrke trivsel og samarbejde. Med udgangspunkt i to forskellige reaktionsmønstre præsenteres et nuanceret blik på, hvordan arbejdspladser kan opnå en dybere forståelse af, hvordan anerkendelse og tillid er gensidigt forbundne. Der findes ikke én vej til trivsel – men flere tilgange, som tager højde for forskelligheder i både oplevelsen af pres og i, hvad der fremmer følelsen af tillid i samarbejdsrelationer. |
|
|
17.00 |
Pause |
|
17.10 |
Præsentation af værktøjer |
|
Hvordan omsætter vi forskningen til praksis? I denne session præsenteres konkrete dialogværktøjer, der understøtter arbejdet med de to reaktionsmønstre. Deltagerne får mulighed for at afprøve dialogkort, som kan bruges til at styrke anerkendelse og fællesskab i hverdagen – og som kan bidrage til en fælles tilgang til stressforebyggelse og trivsel. |
|
|
17.40 |
Afrunding |
| Opsamling på dagens pointer og takeaways. | |
|
17.45 |
Tak for i aften |
