Traditionelt er finansielle markeders bevægelser blevet beskrevet med rationelle modeller. Men det er efterhånden klart for de fleste, at ikke alt inden for investeringer kan forklares rationelt. Behavioural Finance handler om at bruge indsigt fra psykologien som supplement til det rationelle standardparadigme for at opnå en ny forståelse af de finansielle markeder.
Kurset har en praktisk tilgang, hvor målet er at forstå de psykologiske mekanismer, der bestemmer, hvordan mennesker træffer økonomiske beslutninger, og bruger dem i virkelige situationer. Bl.a. arbejder vi med grundene til, at mange er fokuseret på dagen i dag og derfor ikke får sparet nok sammen til deres pension. På det grundlag får du kvalifikationer til at forstå misforståelser og fejltagelser og hjælpe med at afbøde dem for kolleger inden for finansbranchen, fagfolk i ikke-finansielle virksomheder og private investorer.
Kurset vil især have fokus på:
- De forventninger, investorer skaber om fremtiden
- Vurdering af den enkelte investors risikoprofil
- Hvordan kan man have aversion mod tab og præference for lotteri aktier samtidig?
- Hvad styrer reelt vores finansielle beslutninger?
- Hvorfor sparer mange ikke nok sammen til pensionen?