Ønsker du at forstå de udfordringer, som virksomhederne står over for, når de skal finansiere sig? Lær at sammensætte investeringer, lægge en strategi for at betale udbytte, værdiansætte en virksomhed, og hvordan fusioner og opkøb fungerer i praksis.
Du lærer at diskutere og udarbejde konkrete anbefalinger vedrørende virksomheders valg af investeringer og finansieringsstruktur. Teorierne, som vi gennemgår, anvendes hver dag i erhvervslivet, når banker og revisorer rådgiver både virksomheder og privatpersoner. Endelig kan du også gøre brug af kompetencerne i din private investeringsstrategi.
Kurset matcher i høj grad de kompetencer banker, virksomheders finansfunktioner, revisorer, advokater, ejendomsmæglere og mange andre virksomheder efterspørger.
Kurset vil især have fokus på:
- Grundlæggende viden om investerings- og porteføljeteori
- Virksomhedernes sammensætning af egenkapital og fremmedkapital
- Emner med stor relevans for virksomheders økonomifunktion såsom selskabernes valg af udbyttepolitik, risikostyring, værdiansættelse af virksomheder, corporate governance samt fusioner og opkøb