Overordnet set handler kurset om, hvordan du vurderer virksomheders og branchers indtjeningspotentiale og forretningsrisici. Vi arbejder med forskellige metoder til analyse af en virksomheds omverden, interne forhold og kulturelle forhold. Bl.a. ser vi på branchen og virksomhedens nærmeste interessenter, hvordan du vurderer ressourcer og kompetencer, og ser på virksomhedens forretningsudvikling i forbindelse med dens konkurrerenceevne. Sidste del af kurset handler om implementering af forretningsplaner via valg af organisationsdesign og ledelsesprocesser. Kurset er derfor især relevant, hvis du arbejder med regnskaber og budgetter, aktieanalyse og revision.
Kurset vil især have fokus på:
- Det analytiske grundlag for evaluering af indtjeningspotentiale
- Økonomisk værdiskabelse og forretningsrisici
- Teknikker til analyse af CSR og corporate governance
- Evaluering af virksomhedens planer for forretningsudvikling
- Implementering af forretningsplaner