Du får muligheden for at dykke ned i de centrale opgaver og metoder, der hører til virksomheders økonomiske styring. Vi arbejder med forskellige modeller til at identificere problemstillinger og løsningsforslag i forhold til virksomhedstyper, organisatoriske rammer, størrelse, kompleksitet etc. Du lærer om økonomistyringens begreber, modeller og værktøjer og om økonomistyring som beslutningsværktøj. Du får også indsigt i prisfastsættelse, kapacitetsudnyttelse, lagerstyring og ikke mindst budgettering og budgetkontrol. Kurset kvalificerer dig til job som økonomichef, controller og andre funktioner inden for finans.
Kurset vil især have fokus på:
- Økonomistyringens begreber, modeller og værktøjer
- Økonomistyring i forskellige organisationer og virksomheder
- Struktur, klassifikation og terminologi for omkostninger
- Økonomistyring som grundlag for beslutninger
- Budget, regnskab, opfølgning og kontrol