På kurset lærer du at se din organisation i et nyt lys og se potentielle handlemuligheder. Du lærer at forstå organisatorisk praksis på en ny måde ved at anvende hverdagsfænomener som dokumenter, møder og projekter fra din egen organisation og bruge de vigtige organisatoriske og ledelsesmæssige potentialer, der er i dem. Og du trænes dermed i at iagttage og analysere ledelsesmæssige hverdagsfænomener, som hvordan indflydelse skabes, hvordan kultur påvises og hvordan arbejdet koordineres. Du får et helhedssyn på din organisation og bemyndiges til at involvere dig i ledelsesprocesser.
Kurset vil især have fokus på:
- Organisation – og hvordan tekster og sociale praksisser skaber organisationen
- Analyse af organisationen via enkle empiriske indgreb
- Dømmekraft
- Lederskab som et potentiale for alle.