På kurset arbejder vi især med fokus på viden, der kan bruges direkte i praksis. Du får bl.a. erfaring med at udarbejde en regnskabsanalyse for en virksomhed som basis for en værdiansættelse, der kan bruges som grundlag for investeringsbeslutninger. Vi gennemgår også en række andre vigtige temaer i forbindelse med analyse og værdiansættelse af en virksomhed, som til sammen kvalificerer dig til forskellige job inden for regnskab, økonomi, corporate finance og revision.
Kurset vil især have fokus på:
- Fordele og ulemper ved forskellige metoder til værdiansættelse
- Rapportering af finansielle opgørelser til analysebrug
- Beregning og fortolkning af finansielle nøgletal
- Analyse af rentabilitet og vækst
- Proforma regnskaber som basis for værdiansættelse