I seminarrækken vil du opnå en anvendelsesorienteret, men teoretisk velfunderet forståelse for en række forretningsmæssige problemstillinger. Du bliver trænet i at reflektere over og bruge relevante drifts-, salgs-, marketing- og/eller datateorier, modeller og metoder til løsningen af centrale problemstillinger inden for udvikling af virksomheders salg.
Du får også rutine i at fremsøge faglitteratur samt at udarbejde en udvalgt teoretisk problemstilling skriftligt, såvel som mundtligt ved eksamen, hvor du skal forholde dig fagligt kritisk til den eller de teorier, metoder eller modeller, som du og din gruppe har valgt.
Kurset vil især have fokus på:
- Forståelse for, hvordan teori, metoder og modeller kan benyttes til løsning af problemstillinger inden for salg og marketing.