På kurset lærer du at identificere, analysere og løse centrale skattemæssige problemstillinger på et højt niveau. Første del handler om de måder, som personlige virksomheder kan beskattes på, og hvornår det betaler sig at vælge de enkelte beskatningsformer. Anden del handler om valg af selskabsform og virksomhedsoverdragelse. På tredje del arbejder vi med omstrukturering, ejerskifte og forskellige former for skattefrie omstruktureringer. På fjerde del er temaet udvidet selskabsbeskatning med fokus på national og international sambeskatning, udbyttebeskatning m.m. Kurset kvalificerer til job som skatterådgiver, i banker og revisionsselskaber.
Kurset vil især have fokus på:
- Skattemæssig metode og lovgivning
- Beskatning af personlige virksomheder
- Valg af selskabsform og virksomhedsoverdragelse
- Omstrukturering og ejerskifte
- National og international sambeskatning