2. Det kan gå godt eller galt
Lige nu sætter man turbo på digitaliseringen. Ejendomsvurderingerne står for døren efter en lang, tung og svær fødsel, og vi står et sted, hvor det enten kan gå godt eller galt. Og hvad bliver så afgørende for, om det ender på den ene eller anden måde? Det er et meget komplekst spørgsmål, som er svært at svare enkelt på. Men til syvende og sidst handler det om, om man evner at balancere digital formåen og hensynet til, at forvaltningen får de nødvendige oplysninger over for hensynet til borgernes retssikkerhed og individuelle situation.
Nogle taler om, at vi skal tilpasse systemer til lovgivningen, hvor andre siger, at vi skal tilpasse lovgivningen til systemerne. Lovgivningen er et folketingsanliggende, og så længe, det er systemerne, der tilpasses lovgivningen, så må vi stille de retssikkerhedsmæssige krav, der skal til, for at skattekontrollen bliver både korrekt og effektiv.
Vi risikerer – som det efterhånden bredt er påpeget - med ejendomsvurderingerne at sætte et skib i søen, som ikke er sødygtigt.
Et andet problematisk eksempel - som Folketingets ombudsmand kom ind på til TaxTalk – hvor forvaltningsloven tilsidesættes, er, at it-systemerne i visse tilfælde ikke er sat op til, at man som rådgiver kan kommunikere på vegne af en borger eller en virksomhed. Virksomheder har en udvidet indberetningspligt, og ofte har de behov for at anvende en rådgiver til som repræsentant at forestå en given indberetning. Et eksempel er indberetning af en transaktion med udlandet omfattet af DAC-6-reglerne. Systemet er ikke sat op til indberetning foretaget af en repræsentant – medmindre man retligt set også er mellemmand, hvad man ofte ikke er.