Mange organisationer er netop nu i denne fase med AI, og de spørger: Kan vi tage teknologien ud af laboratoriet og ind i driften? Med andre ord er vi nu i en fase, hvor nytteværdien anses som centralt i diskussionen om AI og dens strategiske betydning.
Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke fortsat er fokus på udvikling og dermed nysgerrighed – ledernes ansvar består dermed i at definere, hvor meget og hvad der må forblive i sandkassen og fortsat være lab og leg, og hvad der skal give mening i dagligdagen.
Fase 3: NormalitetPå et tidspunkt bliver det nye helt almindeligt. Når teknologien skaber værdi, men er gledet i baggrunden, er vi i normaliseringsfasen.
Vi tænker for eksempel ikke længere så meget over, at autokorrektur faktisk er kunstig intelligens – eller vi bliver næsten irriteret, når en auto-fill-in i en webformular ikke virker – eller vores pas ikke læses korrekt i self-service paskontrol i lufthavnen.
For de unge generationer er brugen af AI som ChatGPT ikke bare normalt – det er nærmest unormalt ikke at bruge det. De har allerede været igennem nysgerrigheds- og nyttefasen.
Forskellige faser kræver forskellige ledelsesstileSom leder skal du kunne skelne mellem faserne og tilpasse din ledelsesstil derefter.
Nogle ledere trives i nysgerrigheden: de tekniske nørder, de trendnysgerrige ’neofile’ og de nervøse - dem, der er bange for at blive hægtet af.
I nyttefasen er det typisk ”nyttejægerne”, der tager over: Dem, der vil finde de gode anvendelser, skabe værdi i praksis og implementere den bredt i organisationen.
I normalitetsfasen bliver ledelsesidealet ”de nyvante” – ledere, der hurtigt tager det nye til sig og bruger det naturligt.
Den bedste leder formår dog at skifte sin stil på tværs af de forskellige faser. De forstår, hvornår det er tid til at lege, hvornår det er tid til at udtænke strategier - og hvornår man bare skal få tingene til at fungere. Dem kalder vi for ”navigatørerne”.