Master i Skat henvender sig til en bred skare af profiler. Det kan være medarbejdere og ledere i private virksomheder og i det offentlige, samt selvstændigt erhvervsdrivende, som ønsker at udvikle deres faglige og personlige kompetencer inden for direkte og indirekte skatter.
Vi har fag i både foråret og efteråret, som du kan tage på campus i Aarhus. Med Master i Skat kan du få højnet din ekspertise inden for et område, der kan være utrolig komplekst, og med uddannelsen får du specialviden, som kun få har, og som er meget efterspurgt.
Hvis du er revisor eller advokat kan Master i Skat tilmed benyttes til obligatorisk efteruddannelse.