Det er med glæde at Institut for Organisation, Master of Management Development og Djøf Forlag inviterer til boglancering og reception i anledning af en ny bog fra Jan Molin: Ud af lederskabet, som udkommer den 23. oktober. Baseret på et langt liv med ledelse, både praktisk og videnskabeligt, diskuterer Jan Molin i bogen hvorledes historie, kontekst og relationer kan ses som lederskabets ’Bermuda-trekant’. Med opfattelsen af kompleksitet som et uafvendeligt organisatorisk vilkår, argumenterer han for behovet for at udvikle det personlige lederskab.
Der er check ind & forfriskninger fra 15.30 og efterfølgende JAZZeption.
Hurtig tilmelding anbefales pga. begrænset antal pladser.
Dato: Onsdag den 20. november 2024 kl. 16.00
Sted: CBS, Kilen, Atrium
Du kan forudbestille bogen her: Ud af lederskabet - Djøf Forlag
Uddrag fra bogen introduktion:
"Der er ingen løsninger eller værktøjer at hente ud af de mange tekstsider. Der er udfordringer, overraskelser, iagttagelser og muligheder, som du kan vælge at fortolke i lyset af din egen ledelsespraksis. De forskellige dele og kapitler forsøger, tilsammen og hver for sig, at holde fast i processer og konstruktioner, så lederskabet forbliver en skattet, åben og uafsluttet tilstand. Det handler alt sammen om ledelse og organisering. Et langt videnskabeligt og praktisk ledelsesliv er forsøgt kondenseret og diskuteret i teksterne. Meget er udviklet i dialog med virksomheder og uddannelser i rollen som leder, konsulent og underviser. Meget er videreudviklet og perspektiveret i rollen som forsker ved Institut for Organisation, CBS." (Jan Molin)