Kort om denne masterclass
Vores forhold til vores arbejde handler for mange om identitet og om at kunne føle tilfredshed og faglig stolthed. Kompromisser, øgede krav til effektiviseringer samt håndtering af nyansattes forventninger, er en del af hverdagen for ledere. Som leder står du i et krydspres, hvor du både skal lede medarbejdere, der ofte går på arbejde med ”liv og sjæl”, samtidig med at du skal lede dig selv, i et system, der kræver kompromisser og handlekraft.
På denne masterclass vil CBS-forsker Pernille Steen Pedersen gøre dig klogere på, hvordan du med refleksions- og dialogværktøjer kan styrke kommunikationen og arbejdet med anerkendelse og forståelse af forskellige reaktionsmønstre, der gør sig gældende i forbindelse med stress. Værktøjerne er designet til at se stressforebyggelse som et fælles ansvar.
Pernille Steen Pedersen har i sin forskning undersøgt, hvad medarbejderens stærke arbejdsidentitet stillet overfor systemets krav til kompromisser og handlekraft udmøntet af lederen indebærer, og opdaget hvordan følelse af skam dukker op som et ledelsesproblem.
Hvorfor?
Efter denne masterclass er det forventningen at du som leder har fået:
- Ny og større forståelse for, hvad der spiller ind ift. stress blandt medarbejdere
- Ny viden om forskellige reaktionsmønstre på stress
- Indblik i dine egne stressreaktioner under pres og input til, hvordan du kan håndtere din egen stress
- Handlemuligheder ift. at styrke det stressforebyggende arbejdet via introduktion til forskningsbaserede dialogværktøjer
- Praktisk indblik i, hvordan værktøjerne kan anvendes
Hvem kan deltage?
Masterclassen henvender sig til ledere, medlemmer af DM Leder samt nuværende og tidligere deltagere på CBS MPG.
Tilmelding foregår via DM.
Afbud
Du bedes melde afbud på MitDM senest to dage før arrangementets afholdelse. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 200 per dag.