Håndtering af store datamaterialer (Big Data), identificering af komplekse datasammenhænge (Deep Learning) og intelligent og effektiv udnyttelse af data (Business Intelligence) er nøglebegreber i fremtidens informationsdrevne samfund.
I kurset gives en grundlæggende indføring i anvendelse af Machine Learning til analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske problemstillinger med fokus på Big Data, Deep Learning og Business Intelligence.
Kurset introducerer grundlæggende begreber og metoder med fokus på at opnå praktiske færdigheder i anvendelsen af de gennemgåede teknikker. Gennemgangen er eksempelbaseret og tager udgangspunkt i konkrete datamaterialer.
Kurset anvender open source softwareprogrammet R og forudsætter ikke forudgående programmeringserfaring.
Kurset vil især have fokus på:
- Logistisk regression
- K-nearest neighbor
- Random forests
- Neural networks
- Support vector machines
Vær opmærksom på at der kan komme ændringer i valgfagsudbuddet på HD1.