Kurset fokuserer på en række vigtige retsområder med betydning for virksomhedens aftaler og køb/salg. På kurset gennemgås de centaler danske regler for tvistløsning i form af retssager, voldgift og mediation, aftaleretten, dvs. reglerne om indgåelse, fortolkning og ugyldighed af aftaler og køberetten, dvs. reglerne om sælgers og købers rettigheder og forpligtelser i navnlig hhv. handelskøb og forbrugerkøb. Endvidere gennemgås de centrale internationale regler for internationale tvister (retssager og voldgift) samt reglerne om den internationale køberet. Du bliver kvalificeret til at indgå både nationale og internationale købeaftaler og får styr på at træffe de rigtige beslutninger om, hvordan nationale og internationale tvister skal afgøres.
Kurset vil især have fokus på:
- Danske rets- og voldgiftssager
- Dansk aftaleret
- Dansk køberet
- Internationale rets- og voldgiftssager
- Internationale købeaftaler