Det 1. semester består af nogle grundlæggende og introducerende kurser, som har fokus på, hvordan virksomheder og deres medarbejdere trives i en kompleks og foranderlig verden.
Her lærer man, hvordan det globale forretningsmiljø fungerer, og hvordan det påvirker virksomheders strategi og resultater. Man får også færdigheder og værktøjer til at analysere det globale forretningsmiljø og identificere muligheder og udfordringer for ens virksomhed.
Man lærer også, hvordan man skal håndtere ekstreme risici, som ens virksomhed kan stå over for i en verden, der er præget af ting som klimaforandringer, geopolitisk ustabilitet, pandemier, cyberangreb, m.m. Man får kompetencerne til, hvordan man kan implementere effektiv risikostyring, skabe fleksibilitet i virksomhedens globale værdikæde og tilpasse sig under ekstreme hændelsesforløb.
Ydermere dykker man ned i, hvordan man bidrager til en bæredygtig fremtid ved at ændre virksomheders økonomiske model fra en lineær til en cirkulær, og hvordan disse forretningsmodeller implementeres i en global kontekst.
Bemærk! På første semester vil du have undervisning sammen med studerende, som påtænker at læse specialiseringerne HD2 International Business og HD2 Supply Chain Management. På andet semester grener kurserne ud i de respektive specialiseringer, hvor man går i dybden med hvert sit felt.