Morten er filosof og hans primære forskningsområder er grundbegreber som rationalitet, dømmekraft, frihed og ansvar. Hvordan skal vi forstå forholdet mellem frihed og begrænsninger? Hvilke karakteristika har en god beslutning, og hvad er grænserne for vores ansvar som medarbejdere og ledere? Hvad er professionel dømmekraft, og hvordan kan man opøve og kvalificere den? Dette er nogle af de spørgsmål, som Morten forfølger i sin forskning på et filosofisk grundlag. Han har også forsket og undervist i etik, politisk filosofi og æstetik og er også interesseret i at vejlede projekter i organisationer og virksomheder, som har berøring med disse områder.
Morten har en PhD i Filosofi fra Aarhus Universitet.