- Fag og forløb på MPG er fleksible, så uddannelsen kan tilpasses arbejdet i organisationen
- MPG'en består af 30 forskellige fag, som løbende fornyes, så du og din leder kan vælge dem, der knytter sig til aktuelle opgaver i organisationen
- På MPG fordyber deltagerne sig i problemstillinger og løser praktiske cases og konkrete udfordringer fra arbejdspladsen. Det gør undervisningen relevant og sikrer et højt udbytte
- Du får en leder, som med MPG'en kan sætte retning for sit eget lederskab, for organisationen og for samfundet
- Din organisation kan gennem undervisningen trække på viden fra 60 undervisere, som forsker i offentlig praksis
- Din leder kan udbygge sit netværk sammen med ledere fra hele den offentlige sektor
I spændingsfeltet mellem politikere, borgere og forskellige professioner håndterer offentlige ledere komplekse problemstillinger. Det kræver både omtanke og handling. Derfor uddanner MPG ledere, som er reflekterede og handlekraftige. Som arbejdsgiver vil du mærke, at du får ledere, som kan sætte retning for deres eget lederskab, for den organisation de er en del af og for hele samfundet.
MPG på CBS er den største masteruddannelse i Danmark målrettet offentlige ledere - her mødes ledere fra hele den offentlige sektor hvert år på tværs af fag og til faglige arrangementer for at udvikle deres personlige lederskab. I alt har 1200 offentlige ledere færdiggjort deres masteruddannelse siden MPG'ens start i 2009.
Deltagerne på MPG fordyber sig i problemstillinger fra deres egen organisation og løser praktiske cases og konkrete udfordringer fra arbejdspladsen. Ud over at gøre undervisningen relevant for den enkelte deltager, sikrer det også et højt udbytte for dig som arbejdsgiver.
95 procent synes, at MPG-uddannelsen har givet viden, færdigheder og kompetencer, som har gjort dem bedre til at varetage deres ledelsesopgaver. Tallet stammer fra foråret 2020, hvor uddannelsens dimittender det semester blev bedt om at vurdere uddannelsen. Vi er også stolte af, at ledere, der har taget MPG'en, senere hen opfordrer deres ledere til at efteruddanne sig og vælge MPG.
På MPG mødes hele den offentlige sektor. Det vil sige, at din leder får mulighed for at styrke sit netværk og etablere nye relationer til ledere fra samme eller andre grene af den offentlige sektor. Til gavn for den enkelte og organisationen - nu og i fremtiden.
Ofte hører vi, at det er meget lærerigt på MPG at se en problemstilling fra flere vinkler, fordi der i undervisningen deltager ledere, som kan belyse en konkret udfordring set fra netop deres stol. Det kan være, når ledere fra politiet og sundhedsvæsenet drøfter psykiatriske patienter som en fælles opgave. Eller når håndteringen af Covid-19-krisen kræver ledelse og samarbejde på tværs af stat, regioner, kommuner og organisationer.
Samtidig kender vi værdien af at lade ledere fra samme del af den offentlige sektor mødes om sektorspecifikke udfordringer. Derfor har vi udviklet særlige undervisningsforløb til for eksempel Region Hovedstaden og politiet, hvor deltagerne alle kommer fra samme gren af den offentlige sektor. Flere sektorspecifikke forløb er desuden på vej.
Kontakt os gerne, hvis du har forslag til forløb for dine ledere.
Fleksibelt forløb 2-6 år
Din leder tager masteren over 2-6 år. I planlægger fagene løbende, ét semester ad gangen.
Holdforløb 2 1/2 år
Din leder tager masteren på et fast hold med et planlagt forløb. På holdforløbet tager deltagerne 2-3 fag pr. semester.
Enkeltfag
Tag ét eller flere fag. Løbende kan du og din medarbejder bestemme, om fagene skal være en del af en hel master.
Der er i høj grad brug for, at offentlige ledere fortsat efteruddannes, mener Bente Sorgenfrey, forhenværende næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation. For både øget digitalisering og klimadagsordenen stiller større krav til ledelse og lederne. MPG kan ifølge hende uddanne lederne til den opgave.
Hvert år i april og oktober åbner ansøgningen om optagelse på et eller flere fag i det kommende semester. Det betyder, at I hvert halvår kan designe forløbet, så det passer til opgaver i organisationen.
Undervisningen på MPG ligger på hverdage, og et fag består typisk af 4 undervisningsdage fra kl. 9-16 fordelt på en periode på 4-5 uger. Herefter kommer eksamen.
Antallet af de såkaldte ECTS-point pr. fag fortæller, hvor meget tid din leder skal forvente at bruge på faget. Ét ECTS-point svarer til en arbejdsindsats på ca. 28 timer. Ved at gange fagets ECTS-point med 28 får du dermed et mål for, hvor mange timer din leder forventeligt skal bruge på forberedelse, undervisning og eksamen pr. fag. Du kan se antallet af ECTS-point under hvert fag.
En hel Master of Public Governance koster kr. 206.000 i undervisningsafgifter. Derudover kommer udgifter til materialer.
MPG: 206.000 kr.
Fag: 10.000 - 30.000 kr.
Se pris på de enkelte fag i fagoversigten.