• Incitamenter til systemiske løsninger – Regeringer bør tilskynde virksomheder til at bidrage til storskala, videnskabeligt funderede genopretningsprojekter frem for kun at belønne isolerede indsatser. Strengt beskyttede naturområder og koordinerede genopretningsprojekter er ofte mere effektive end enkeltstående virksomhedstiltag. Her er den danske regerings beslutning om at lægge spørgsmålet om sameksistensen imellem marine økosystemer og havvind ind i det nyoprettede Havnaturfonden et skridt i den rigtige retning.
• Tværsektorielt samarbejde – Virksomheder skal arbejde sammen med naturbevaringsorganisationer, forskere og politikere for at sikre, at deres biodiversitetsindsatser er økologisk forsvarlige. I havvindindustrien er Offshore Coalition for Energy and Nature (OCEaN), som samler udviklere og miljøorganisationer, et lovende eksempel.
Vi står ved en skillevej. Virksomheder har den finansielle kapacitet, innovationskraft og skala til at drive meningsfuld biodiversitetsgenopretning. Men uden klare retningslinjer og større samarbejder er der en risiko for, at virksomheders tiltag bliver fragmenterede, kortsigtede eller endda skadelige.
Mens regeringer skal opstille de overordnede rammer, må virksomhederne erkende, at naturen er en integreret del af deres forretningsmodel og drift. Efter århundreder med enten at forsøge at beskytte sig mod eller kontrollere naturen er det på tide, at virksomheder (gen)lærer at organisere i takt med naturens rytmer og behov.