På direktionsgangene og i kommunikationsafdelinger er bæredygtighed et velkendt tema – og nu også et minefelt. I årevis har virksomheder forsøgt at balancere stigende forventninger om socialt og miljømæssigt ansvar med frygten for at blive beskyldt for hykleri og greenwashing.
Den balancegang har jeg tidligere kaldt CSR-kommunikationens paradoks: Virksomheder forventes at tage socialt og miljømæssigt ansvar, men når de kommunikerer om det, bliver de ofte kritiseret for ikke at gøre nok. Det har gjort mange virksomheder forsigtige, så de nøje afvejer hvert budskab mod risikoen for kritik for greenwashing, når forbrugere, aktivister og NGO’er holder øje med, at deres påstande er troværdige.
I dag har dette paradoks taget en mørkere drejning. Hvor frygten tidligere handlede om beskyldninger for greenwashing, handler den nu om at blive stemplet som woke. For mange virksomheder er spørgsmålet ikke længere, hvordan de skal kommunikere om bæredygtighed – men om de overhovedet tør.




