Patientsikkerhed og kvalitet i sundhedsvæsenet har i mange år handlet om at opbygge fejlfrie og optimerede systemer, i højere grad end det har handlet om f.eks. træning af sundhedspersonalet. Under coronakrisen blev det lægerne og sygeplejerskerne, der fik ansvaret også for patientsikkerheden. Et nyt forskningsprojekt undersøger, hvordan krisen sætter reformer af sektoren i perspektiv.
På mange måder er COVID-19-krisen et organisatorisk eksperiment i sundhedsvæsenet. For det er under en krise, at systemer for patientsikkerhed, kriseberedskab og risk management skal stå deres prøve. Derfor undersøger lektor og MPG-underviser Kirstine Zinck Pedersen fra Institut for Organisation på CBS i et nyt forskningsprojekt, hvordan krisen sætter reformer af sundhedsvæsenet og særligt patientsikkerheden i perspektiv.
Krisen har betydning for organisering af sikkerheden på mange niveauer, f.eks. i behandlingen af syge samt i håndteringen af smitterisikoen. Arbejdet har ført til organisatoriske ændringer med nye afsnit og oplæring af personale.
"Det skete med en imponerende hast i foråret 2020 og under en konstant usikkerhed ift. krisens omfang og forløb. Under organisatoriske ændringer sker der uundgåeligt fejl eller uhensigtsmæssigheder også ift. patientsikkerheden. Jeg undersøger, hvordan etablerede systemer håndterer udfordringerne, samt hvilke nye løsninger krisen har skabt," fortæller Kirstine Zinck Pedersen.
Om udgangspunktet, da krisen ramte, forklarer hun:
”I Vesten har man de seneste 20 år gentænkt begrebet om patientsikkerhed. Den skal nu sikres gennem optimering af systemer og indrapportering af utilsigtede hændelser. Man kan sige, at det bliver et spørgsmål om at skabe fejlfrie systemer, og man har hermed taget noget af ansvaret fra sundhedspersonalet og lagt det i stabsfunktioner.”
Fagprofessionelle i front
Forskningsprojektet bygger på interviews med mere end 20 ansatte i sundhedsvæsenet herunder ledende overlæger samt kvalitetschefer og de risk managers, som behandler sager om patientsikkerhed.
”Mange steder er rapporteringer af utilsigtede hændelser faldet under krisen. Det undrer ikke, for når sundhedspersonalet har travlt, bruger de ikke nødvendigvis tid på et forholdsvis tungt system. Alligevel er de fleste enige om, at sundhedsvæsenet under omstændighederne har fungeret både effektivt og sikkert. Det handler langt hen ad vejen om, at sundhedspersonalet har taget ansvar for og tænkt patientsikkerhed ind i deres arbejde,” siger hun og tilføjer:
”Sundhedsvæsenet har brugt mange midler på kvalitets- og patientsikkerhedsprojekter gennem årene, og når det så brænder på, er det lidt tankevækkende, at man mange steder sender dem hjem, som sidder med de funktioner, mens man giver beslutningskompetencen og ansvaret til personalet i frontlinjen. Og det viser sig, at de fagprofessionelle tilsyneladende klarer opgaven ganske glimrende.”
Klar kerneopgave
Under krisen har målet været forholdsvist tydeligt: At undgå ”italienske tilstande”, behandle alle patienter bedst muligt samt undgå smittespredning. Det fælles mål har formentlig bidraget til den hurtige omstilling, forklarer Kirstine Zinck Pedersen:
”Betydningen af en tydelig kerneopgave, og af at man udviser tillid til de fagprofessionelle, skal sundhedsvæsenet tage med sig. Jeg kan dog frygte, at det bliver svært at fastholde såvel tydeligheden som tilliden, når sundhedsvæsenet kommer tilbage til en normal hverdag.”
