STRATEGI & ORGANISATION

SAMFUND

Sænker virksomhederne lønnen, eller afskediger de under en økonomisk krise?

Mange virksomheder ser kriser som et belejligt tidspunkt at afskedige eller omorganisere, men hvad er det for overvejelser, der er i spil?

By CBS Leadership Centre

"Crisis" skrevet med skrivemaskine stiller spørgsmålstegn ved, hvordan organisationer håndterer økonomiske kriser: gennem lønnedgang eller afskedigelser.

Photo by Markus Winkler on Unsplash

En gang om måneden skriver forskere fra CBS en klumme i Børsen, hvor de giver læserne et aktuelt og forskningsbaseret perspektiv på de udfordringer, ledere står med.

Denne gang har lektor ved Institut for Økonomi Birthe Larsen været med til at undersøge, om virksomheder skærer i lønnen eller afskediger medarbejdere, når den økonomiske krise kradser.

I denne klumme sættes der fokus på et forskningsprojekt om fyrings- og lønpolitik i lavkonjunkturer. Mange virksomheder ser kriser som et belejligt tidspunkt at afskedige eller omorganisere, men hvad er det for overvejelser, der er i spil?

Økonomiske kriser leder ofte til mange afskedigelser og stigende arbejdsløshed. Det så vi senest under coronakrisen. Afskedigelser er omkostningskrævende for både medarbejdere og virksomheder.

Det er omkostningstungt for afskedigede medarbejdere, da de stilles i en usikker og økonomisk udfordrende situation. Og det er dyrt for virksomhederne, for når konjunkturerne vender, og det lysner, skal de genansætte. Den proces er ressourcekrævende af to årsager. Dels fordi det tager tid at finde den rette medarbejder, og dels fordi det tager tid af oplære en nyansat.

Men hvorfor sænker virksomhederne så ikke i større omfang lønnen for på den måde at undgå afskedigelser? Og hvad er deres generelle overvejelser omkring afskedigelsesbeslutningen, når landet befinder sig i økonomisk krise?

Det har jeg undersøgt i et forskningsprojekt sammen med forskere på Københavns Universitet, Handelshøjskolen i Bergen og San Francisco Fed.

Hvordan tilpasser man?

Vi spurgte alle danske virksomheder i sommeren 2021 om deres fyrings- og lønpolitik i det første pandemiår 2020. Vi var interesserede i, hvordan de tilpassede deres arbejdskraft under coronakrisen i 2020, om det skete via en tilpasning til antallet af medarbejdere eller en lønreduktion.

Vi spurgte dem også om årsagerne til den tilpasningsstrategi, som de valgte at følge. Vi brugte kvantitative, åbne, hypotetiske og kvalitative spørgsmål til at forstå, hvordan og hvorfor arbejdsgivere foretog tilpasningsprocessen. Vi linkedederefter vores undersøgelse til registerdata for alle virksomheder og lønmodtagere for at få indsigt i hvilke virksomheder, som gjorde hvad. Det endelige datasæt har svar fra 2400 virksomheder, og det er et repræsentativt udsnit af populationen af danske virksomheder.

Rundt regnet 70 pct. af virksomhederne er enige i, at lønreduktioner skader moralen

For det første fandt vi, som forventet, at fyringer er mere udbredte end lønnedsættelser, men at lønfald langtfra er sjældne.

Blandt virksomheder, der oplevede en omsætningsreduktion i 2020, foretog 29 pct. en eller anden form for lønnedsættelse. Vi fandt også, at 68 pct. af virksomhederne ændrede antal ansatte eller arbejdstimer.

Måske lidt overraskende fandt vi, at lønreduktion slet ikke er ualmindeligt i et helt normalt år, altså selv i de år, hvor der ikke er økonomisk krise. Vi ser nemlig, at også i et normalt år, såsom i 2019, oplever mange medarbejdere et lønfald.

Store lønfald for at redde job

For det andet fandt vi, at de fleste virksomheder ikke betragter lønfald som et muligt alternativ til fyringer. Mere end halvdelen af virksomhederne er uenige i, at de kunne have reduceret lønnen i stedet for at afskedige medarbejdere. Direkte adspurgt om en hypotetisk nødvendig lønnedgang for at redde en medarbejder fra at blive fyret, svarer de, at lønreduktionen skal være over 20 pct.

En anden vigtig observation er, at mange virksomheder ser kriser som et belejligt tidspunkt for virksomheder til at afskedige nogle arbejdere. De fleste af de adspurgte virksomheder erklærer nemlig, at det i lavkonjunkturer er lettere at afskedige mindre produktive medarbejdere, ændre medarbejderopgaver eller omorganisere. Og knap en fjerdedel af virksomhederne erklærer, at alle de fyringer, der fandt sted i 2020, alligevel ville være sket i 2020 eller de følgende to år selv uden pandemiens uhyggelige favntag.

Skadeligt for moralen?

For det tredje undersøgte vi hovedårsagerne til at undlade at sænke grundlønnen. Rundt regnet 70 pct. af virksomhederne er enige i, at lønreduktioner skader moralen, mere end 60 pct. er enige i, at lønreduktioner ville få medarbejderne til at sige op, og 60 pct. ser grundlønnen som en forpligtelse til medarbejdere. Derfor tyder vores forskning på, at selvom moral betyder noget, spiller grundlønnens rolle som en forpligtelse til medarbejderne, og frygten for at medarbejderne siger op, også en rolle for at lade være med at sænke lønnen.

Og endelig viser vi, at arbejdstagernes kvalifikationer og den tid, det tager for en virksomhed og medarbejder at finde hinanden, er de vigtigste overvejelser i afskedigelsesbeslutninger. For de virksomheder, der oplevede en omsætningsreduktion i 2020, er hele 90 pct. enige eller meget enige i, at de ønsker at fastholde nuværende medarbejdere for at undgå tab af kvalifikationer og viden, 70 pct. er enige eller meget enige i, at de har svært ved at finde og ansætte en ny medarbejder hurtigt igen, efterhånden som økonomien får ny medvind efter krisen.

Det stadfæster, at virksomhedsspecifik arbejdserfaring samt at finde et godt match mellem virksomhed og arbejder, er ekstremt vigtige overvejelser i virksomhedens afskedigelsesbeslutning.

Du har lige fået ny indsigt takket være CBS Leadership Centre.

CBS Leadership Centre bringer forskere og ledere sammen om en fælles ambition: At udøve ledelse, der skaber robuste virksomheder og organisationer, som leverer resultater, og som bidrager med transformative løsninger på samfundets vigtigste udfordringer som grøn omstilling, mangfoldighed, digitalisering, innovation og etik.

Fandt du dette interessant? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til endnu mere af vores forskning og til vores events.

CBS Efteruddannelse adresserer de store samfundsudfordringer og giver dig mulighed for at lære gennem undervisning og events, som bygger på forskning tæt forbundet med din hverdag.

Udfyld formularen og få:

Personlige invitationer event invitationer
Adgang til vores nyeste forskning, når det udkommer i form af artikler, podcast, video
Mere viden om vores efter- og videreuddannelse

Eventtaler ved Transformation i virksomheden Magnus Larsson taler til publikum

What does crisis leadership look like?

Et "Hjælp" neonskilt på en gade illustrerer emnerne psykologisk sikkerhed og følelsesmæssigt lederskab i organisationer

Når topchefer græder – om psykologisk tryghed og følelsesmæssig ledelse

Gentænk dine succeskriterier, når du leder i usikre tider

En medarbejder forlader sit kontor tidligt, hvilket illustrerer emnerne medarbejdernes uengagement og stille opsigelse.

Nyt syn på arbejdslivet udfordrer ledelsen

Uddannelse: Master of Business Development

Uddannelsen for dig, der brænder for at skabe nye, innovative løsninger og vil tage ansvar for at løfte og udvikle forretningen - for dig, der vil mere.

Gå til uddannelse

Fag: Driftsoptimering

Enhver forretnings eksistensberettigelse er, at den før eller siden formår at tjene penge. I dette fag fokuserer vi på, hvordan din virksomhed løfter indtjeningen ved at fokusere på omkostningerne.

Gå til fag

Sænker virksom­he­derne lønnen, eller afskediger de under en økonomisk krise?

Rundt regnet 70 pct. af virksomhederne er enige i, at lønreduktioner skader moralen

Din vej til mere viden

Læs mere

Relaterede fag og uddannelser

Sænker virksomhederne lønnen, eller afskediger de under en økonomisk krise?