Covid-pandemien. Krig i Ukraine. Naturkatastrofer. Flygtningestrømme. Gaslækagen i Østersøen. Kriser og katastrofer kommer på stribe, og det får to forskere til at argumentere for, at offentlige ledere skal styrkes i den strategiske ledelse, når krisen rammer.
”Vi sagde tidligere, at verden var kompleks og uforudsigelig. Nu tyder meget på, at den virkelig er det. Kompleksitetsgraden går igen i forhold til ledelsesudfordringerne. Først og fremmest fordi en krise ikke kan løses af en enkelt organisation. Så vi ser et helt nyt krav til samarbejde og koordinering, som de offentlige ledere skal håndtere,” siger Anne Roelsgaard Obling, lektor på Forsvarsakademiet.
Sammen med lektor på CBS, Thomas Lopdrup-Hjorth, underviser hun på MPG-faget "Strategisk kriseledelse".
Thomas Lopdrup-Hjorth peger på, at det er nødvendigt som leder at handle, både før kriserne rammer og når du er under pres og står midt i en krise.
”Vi må ikke fryse men handle. For de omkostninger, der er ved ikke at handle, kan være større, end dem der er ved at handle. Derfor er det også afgørende, at du som offentlig leder kan ændre dit succeskriterie,” konstaterer han og uddyber:
”Vi er tilbøjelige til at tænke succes på følgende måde: Indtræffer en krise, så er det skidt. Indtræffer en krise ikke, så er det positivt. Men det er en uhensigtsmæssig tankegang, for vi kan ikke undgå alle kriser eller forebygge alt. Dermed bliver det ikke længere et spørgsmål om, om noget er godt eller dårligt. Men et spørgsmål om, at det mindst dårlige kan være det bedste i den givne situation. Kriser forudsætter nogle helt andre betragtninger af succes, end vi er vant til, og dem skal lederne få øjnene op for. Og så er det selvfølgelig vigtigt at kunne kommunikere og udvise psykologisk robusthed.”