”Der er formentlig flere forklaringer på den udvikling, og en af dem er en stigende utilfredshed hos de ansatte. Jeg tror, at quiet quitting skal sættes ind i en større sammenhæng, og i så fald tegner den en tendens, som bør give ledelserne grund til at gentænke vores tilgang til arbejde”, tilføjer han.
Flere årsager til mindre motivation
Peter Holdt Christensen forsker i menneskers adfærd på arbejdspladsen og har publiceret flere bøger og videnskabelige artikler om motivation, distancearbejde, jobtilfredshed og vidensdeling.
I øjeblikket er han i gang med et forskningsprojekt, der har arbejdstitlen ”Skuffende”. Han ser på, hvad der kan få arbejdstagere til at miste motivationen på jobbet, og det er også i det lys, at han forklarer quiet quitting.
”Under coronaen oplevede vi the great resignation, hvor mange reflekterede over deres liv og jobsituation og gik nye veje. Nu står vi med nye kriser. Det gør nogle modløse og får dem til at tvivle på, at deres indsats nytter”, siger Peter Holdt Christensen og peger på den stigende grad af hjemmearbejde som endnu en faktor.
Ganske vist kunne arbejdspladsen nogle steder tidligere lyde som en banegård. Men med distancearbejdet er den nærmest forvandlet til en stillekupe. Og det er ifølge forskeren et tab, fordi vores følelse af at være sammen om arbejdet hidtil har kompenseret for andre frustrationer på arbejdspladsen.
”Selv om den stigende grad af hjemmearbejde bestemt indebærer mange fordele, har den også medført en øget individualisering. En af konsekvenserne er, at vores fællesskab er reduceret”, siger han.
Ledere fokuserer på systemer
Men ifølge CBS-forskeren er der endnu en bølge, som er skyllet ind over arbejdspladserne og har bidraget til nedsunkne mundvige og skuldre ved hæve-sænke-bordene: bureaukratisering.
”Ledelserne ønsker at skabe faste processer, strukturer og arbejdsgange. Målet er typisk at effektivisere og ensrette, men ofte oplever de ansatte, at det medfører en stigende strøm af opgaver, som tidligere blev udført af bestemte fagmedarbejdere. Vi putter alting i systemer for at spare, men det kvæler en del arbejdsglæde og kreativitet,” påpeger Peter Holdt Christensen.
Ifølge ham har den stigende bureaukratisering samtidigt medført dalende anerkendelse af den enkelte medarbejder. I stedet har lederne fokus på processer, og fraværet af anerkendelse fra chefgangen bliver yderligere forstærket af hjemmearbejde.
”Så vi har i hvert fald tre faktorer, der udfordrer arbejdsglæden. Den manglende mening, fordi arbejdstageren ikke kan se, at vedkommende gør en forskel. Det manglende fællesskab, som ellers kompenserede for andre problemer. Og den stigende bureaukratisering,” konstaterer Peter Holdt Christensen.
Travlhed og dårlige processer førte til opsigelse
En af dem, der allerede har haft sit arbejdsliv igennem egen kvalitetskontrol, er Louise Sparf. Karrierekvinde, som alligevel to gange har forladt sit job. Første gang som underdirektør i Skat og senere som direktør i et IT-firma. I begge tilfælde satte hun karrieren på pause for at reflektere over, hvorfor hun ikke var rigtig tilfreds.
”Mine opsigelser skyldes flere ting, som kan koges ned til uhensigtsmæssige arbejdsgange og en travlhedskultur, som udpiner, stresser og demotiverer medarbejdere og ledere”, siger hun.
I dag er hun bestyrelsesmedlem, klummeskribent, podcastvært i ’Det meningsfulde arbejdsliv’, vært for samtalesaloner samt stifter af vandrefællesskabet ’Ledere i livspause’.
Sammen med to andre kvinder har hun desuden rakt ud i deres fælles netværk og talt med 15 andre personer, der sad i gode job, som de valgte at forlade. Og både som leder og som ansat er hun ikke i tvivl om, at direktionsgangene rundt omkring bliver nødt til at interessere sig for de overvejelser, som flere ansatte tilsyneladende gør sig.
