Fællestræk nummer to: Balance mellem opdatering af kendte løsninger og udviklingen af nyeDet andet fællestræk er, at virksomhederne bliver ved med at strække de realiserbare løsninger ind i imaginære fremtider som f.eks. 2050. De tre virksomheder bruger alle forskellige former for pilotprojekter til at undersøge, hvor langt ind i fremtiden de kan projicere deres løsninger, og hvad kan ske i mødet med den lange fremtid. Her ligger en svær balancegang. Hvis løsningerne er for usikre eller for langt fra nutidens virkelighed, så risikerer virksomheden at de negligeres som fri fantasi. Men hvis de er for tæt på at være realiserbare, risikerer man at løsningerne ikke trækker virksomheden langt nok ind i fremtiden og lander for langt fra fremtidens klimamål. For eksempel vil effektivisering af en nuværende energiproduktion sætte virksomheden i stand til at konkurrere i fremtiden, men kun hvis den energiform også efterspørges i fremtiden. Modsat kan planer om at udvikle en anden energiform imødegå fremtidens behov, men den kan vise sig at være for svær eller for kostbar at opskalere på den korte bane.
Fællestræk nummer tre: Virksomhederne bygger ”stier” af løsningerDet tredje fællestræk er, at virksomhederne binder løsninger sammen som veje eller ”stier” ind i fremtiden. Virksomhederne anerkender, at enkeltstående løsninger ikke er nok til at bevæge sig mod en bæredygtig fremtid. I stedet handler de ud fra en præmis om, at løsninger skal kobles til hinanden over tid. På denne måde får virksomhederne et billede af, hvordan de nære løsninger kan muliggøre fremtidige løsninger. For eksempel, hvis man forstår, hvordan en særlig løsning kan resultere i flere mulige løsninger i fremtiden, så bliver det sikrere at investere i den type løsning på den korte bane. Vi ser også eksempler på hvordan virksomhederne nogle gange vender sig mod fortiden for at videreudvikle tidligere løsninger i en helt anden retning.
Fællestræk nummer fire: Følger med den globale udviklingDet fjerde fællestræk er, at virksomhederne overvåger den globale udvikling af relevante klimamål og tidshorisonter i forhold til udviklingen i markedet, lovgivning, nye teknologier, etc. Det betyder, at tidshorisonter for investeringer forandrer sig hyppigt og påvirker hvilke nøgleprocesser, virksomhederne baserer sin aktivitet på. Eksempelvis har Arla i de sidste fire år udvidet fokus fra CO2 til også at inddrage biodiversitet. Det påvirker hvilke realiserbare løsninger Arla arbejder på for at forberede sig på en bæredygtig fremtid.
At lede fremtiden mellem realitet og fantasiMange danske virksomheder er kommet langt i at beregne klimaeffekterne af kendte af løsninger. Og de bliver stadig bedre til at udpege de områder, hvor der skal udvikles nye løsninger. Men skal det lykkes, så må virksomhederne skabe bedre koblinger imellem det, vi kan kalde ”måske-fremtid” og ”planlagt fremtid”. Ledere skal øve sig i at arbejde konkret med forestillinger om fremtiden og balancere imellem realisme og imaginære klimapositive løsninger. Det vil gøre det muligt ikke blot at overleve som virksomhed i fremtiden men også aktivt at bidrage til, hvordan fremtiden bliver formet.