”Forandringer er normalen i alle organisationer Men det er også normalen, at der bruges langt mere energi på at udtænke nye reformer, strategier og visioner, end på forankringen af dem. Og det er et massivt ledelsesproblem.”
Det fastslår Susanne Boch Waldorff, lektor ved Institut for Organisation på CBS, der i sin forskning på området har afdækket ledelsesudfordringer, som går igen og igen. Men hun har også bud på, hvad ledelsen bør være opmærksom på.
- Man skal udfordre de grundlæggende strukturer, der spænder ben for forandringer
- Ledelsen skal reflektere over egen adfærd
- Medarbejderne skal kompetenceudvikles til det nye – og nye kompetencer skal i spil
- Ingen diktater oppefra. Medarbejderne skal selv definere de nye opgaver
Sådan lyder fire af Waldorffs forskningsbaserede råd til ledere, der står foran at udrulle en ny strategi eller andre store tiltag i organisationen – og vil sikre, at målene nås.
STRUKTURERNE SKAL UDFORDRES
Susanne Boch Waldorffs forskning på tværs af bl.a. politiet, sundhedsvæsenet og socialområdet viser, at ledere generelt har fokus på at iscenesætte det nye, men glemmer, at der i forvejen er en fungerende organisation, som bliver opfattet som meningsfuld. Rutiner, praksisser og roller er vævet ind i hinanden og alle bidrager til at løse opgaverne.
”Det er ofte svært at ændre en eksisterende praksis, fordi den er forbundet til andre praksisser. Og man ser tit, at ledere sætter ind med ændringer ét sted i en organisation – uden at tage hensyn til disse bindinger. Det er fint at ville ændre én bestemt praksis, men så er det i givet fald afgørende at sikre koblingen til de omgivende systemer,” siger hun.
Waldorff understreger, at man som ledelse for det første skal være opmærksom på, om det overhovedet er muligt at implementere de ønskede forandringer med de grundlæggende strukturer, der er til stede i organisationen.
”Understøtter medarbejdernes kompetencer, forretningsgangene, incitamentstrukturerne og IT-systemerne de forandringer, man ønsker at gennemføre? Hvis det ikke er tilfældet, må man udfordre disse strukturer. Det kan være en stor opgave, men der er ingen vej udenom.”
Som et eksempel nævner hun sundhedsområdet, hvor man bl.a. har et mål om at øge kvaliteten for patienterne ved at skabe mere sammenhængende behandlingsforløb. Dette modarbejdes dog af tingenes tilstand: Fx at de forskellige professioner fungerer som specialister på hver deres fagområde. Og at det eksisterende økonomisystem er baseret på en performancemodel, hvor det gælder om at håndtere så mange patienter som muligt. Så hvis man i sundhedsvæsenet vil nå i mål, må man i højere grad udfordre disse strukturer, forklarer Waldorff.