Hør oplægsholdere Pernille Steen Pedersen fra CBS og Jesper Theil Thomsen fra SOUNDBOKS fortælle om de unges tilgang til arbejdsmarkedet, og hvordan man som leder bedst imødekommer deres behov.
Nye ledelsesstrategier til nye generationer?
Hvordan skaber man meningsfuld og opmuntrende ledelse til generationer, der søger mening, balance og værdi i deres arbejdsliv?
By CBS Executive EducationVær nysgerrig og inddrag medarbejderne
I dag savner hver tredje unge mening i deres job. De stiller nye krav til deres arbejdsplads og har i det hele taget andre holdninger til hierarki, work-life balance, strukturer og processer.
Hvad indebærer det af nye ledelseskrav? Hvordan skaber man god ledelse til en generation, der søger mening, balance og værdi i deres arbejdsliv? Hvad bliver lederrollen, og hvordan kan virksomheder og ledere i det hele taget omstille sig til de nye krav?
I samarbejde med CBS Leadership Centre satte dette CBS Executive Education event fokus på ledelse af nye generationer.
Med et stærkt panel af CBS-forskere og praktikere fra SOUNDBOKS og Lundbeck, der har erfaring med at lede de nye generationer i både start-ups og corporate, blev der diskuteret generationsforskelle, sårbarhed, ledelsesstrategier og delt personlige erfaringer fra både unge og ældre.
Pernille Steen Pedersen
Adjunkt & ph.d. ved Copenhagen Business School
Pernille Steen Pedersen er ph.d. og ansat som adjunkt på CBS Institut for Business Humanities and Law.
Pernille er ledelsesforsker med særligt fokus på stress og skam og har udgivet de forskningsbaserede bøger ”Slip stress ud af skammekrogen” (2016) og Stress og skam i arbejdslivet- guide til fælles forebyggelse” (2021). I sit nuværende forskningsprojekt: ”Stressprevention among students at CBS” har hun fokus på trivsel blandt studerende.
Peter Holdt Christensen
Lektor & ph.d. ved Copenhagen Business School
Peter er lektor på CBS og fokuserer i sin forskning på menneskers adfærd på arbejdspladser.
Specifikt arbejder han sammen med organisationer for bedre at forstå og forbedre bl.a. videndeling, hybridarbejde, forskellige generationer i arbejde og fysiske rums betydninger for motivation og interaktioner.
Jesper Theil Thomsen
CEO & Co-Founder ved SOUNDBOKS / SAGA
Jesper er CEO og Co-founder af SOUNDBOKS, en hardware-startup, der bygger bærbare højttalere til sociale begivenheder. Virksomheden blev grundlagt, da Jesper var gymnasieelev, og beskæftiger nu 100 medarbejdere, med et klart fokus på værdidrevet ledelse og psykologisk sikkerhed på arbejdspladsen.
Udover SOUNDBOKS er Jesper stifter af SAGA, en NGO, der arbejder for at få flere unge med i demokratiet, samt bestyrelsesmedlem i Børns Vilkår, en NGO, der arbejder for at stoppe omsorgssvigt af børn.
Signe Jensen
Director, Transformation Office ved Lundbeck
Signe leder Global IT Transformation Office hos Lundbeck, en enhed hun har bygget op fra bunden. Afdelingen omfatter primært ungdommelige Management Consultant-talenter, der er begejstrede for at drive forandring og indføre innovative tilgange inden for IT og på tværs af Lundbeck.
Signes ledelsesfilosofi er centreret om at dyrke netværk, opmuntre til åbne og meningsfulde dialoger, fremme samarbejde og udøve indflydelse. Hun styrer bevidst uden om overdreven politik og hierarkiske strukturer og vælger en mere inkluderende og engagerende tilgang. Et integreret aspekt af hendes ledelsesstil er hendes engagement i at tilføre sjov i hendes initiativer og derved skabe et miljø, hvor innovation og produktivitet blomstrer.
Frank Meier
Lektor & ph.d. ved Copenhagen Business School
Frank er Lektor ved CBS og en ivrig studerende i ledelse og ledelsesudvikling, nærmere bestemt de kommunikative praksisser og processer, hvorigennem ledelse og dets udvikling konstitueres.
Frank har publiceret artikler i Human Relations, Leadership, SAGE Handbook of Leadership Studies og Scandinavian Journal of Management og er tilknyttet CBS Leadership Centre og CBS Leadership Think Tank. Frank er moderator ved eventet.
Hvis du fandt dette emne interessant, så tilmeld dig via formularen herunder, så du ikke går glip af vores næste events.
Når du tilmelder dig via formularen sikrer du nemlig, at du fremover modtager personlige invitationer til vores fremtidige events.