Forestil dig, at din vigtigste leverandør pludselig forsvinder fra den ene dag til den anden, fordi en handelskonflikt mellem en række lande bryder ud. Eller at en sikkerhedspolitisk krise eskalerer og gør jeres største eksportmarked utilgængeligt – ikke bare midlertidigt, men på ubestemt tid.
Det kan lyde som ekstreme scenarier, men det er ikke længere noget, vi kun finder i risikovurderinger eller strategiske worst-case-analyser. Det er en ny virkelighed, som mange organisationer allerede står midt i.
Derfor er geopolitik ikke længere noget, der kun hører hjemme i udenrigsministeriet. Det er blevet en opgave for topledere, og fremtidens vindere er dem, der gør geopolitik til en kerneopgave, lyder det fra Unnar Theódórsson. Han er post.doc. på CBS og forsker i strategisk HR og risk management.
”Globalisering og internationalisering har gjort verden mindre, så når der er krig eller konflikt, pandemi eller pirater et sted i verden, påvirker det direkte de danske virksomheder og deres evne til at performe. Handelspolitik bliver også brugt som et magtinstrument, alliancer ændrer sig, og konflikter kan pludselig ramme både forsyningskæder og markeder,” siger han.



