Økonomi undervises og anvendes stadig mange steder, som om der kun findes én legitim måde at forstå, hvordan økonomien fungerer på. Denne måde at tænke på er forankret i neoklassisk økonomi med dens fokus på formelle modeller, ligevægt og matematisk optimering.
Som økonomen Ha-Joon Chang har påpeget, har denne dominans været med til at skabe en forestilling om, at “der ikke findes noget alternativ”. Det bemærkelsesværdige er, hvor lidt dette har ændret sig på trods af store økonomiske rystelser – ikke mindst finanskrisen i 2007–08. I kølvandet på krisen opstod Rethinking Economics-bevægelsen, hvor studerende i mange europæiske lande, herunder Danmark, satte spørgsmålstegn ved pensum og undervisning, som de oplevede som stadigt mere løsrevet fra økonomisk virkelighed.
Over tid er undervisningen i økonomi i stigende grad blevet centreret omkring modeller og matematiske teknikker, ofte på bekostning af økonomisk historie, institutionel analyse og alternative økonomiske skoler. Det står i kontrast til, hvordan økonomi frem til 1980’erne i højere grad blev betragtet som et pluralistisk fag, hvor keynesianske, østrigske, marxistiske, udviklingsøkonomiske og institutionelle perspektiver sameksisterede, og hvor historisk forståelse blev anset som central.
Hvorfor pluralisme betyder noget
Samfund har brug for mennesker, der forstår, hvordan virkelige økonomier fungerer i al deres kompleksitet - og hvordan økonomiske systemer adskiller sig på tværs af regioner og lande med forskellige økonomiske strukturer, niveauer af økonomisk kompleksitet og grader af industrialisering. Det kræver en forståelse af, at markeder ikke altid er effektive, og at det mere relevante spørgsmål ofte er: effektive til hvilke formål - og for hvem?
Pluralistisk økonomisk tænkning giver studerende og praktikere mulighed for kritisk at forholde sig til forskellige forklaringer på økonomiske fænomener i stedet for at betragte én ramme som universelt anvendelig. Samtidig udvikler det den selvstændige dømmekraft, der er nødvendig for at kunne kombinere indsigter fra forskellige økonomiske skoler, når konkrete problemer skal analyseres.
Disse kompetencer er afgørende for at kunne forstå og deltage kvalificeret i debatter om grøn omstilling, geoøkonomi og geopolitisk rivalisering samt fremvæksten af antidemokratiske bevægelser, der ofte hænger sammen med langvarig økonomisk tilbagegang og stigende ulighed.
Hvad virksomhedsniveauets virkelighed viser os
Min egen forskning på virksomheds- og brancheniveau på tværs af markeder i Asien, Afrika og Europa understreger yderligere begrænsningerne ved alt for abstrakte økonomiske modeller. I praksis opfører virksomheder sig sjældent, som neoklassisk teori ville forudsige. Beslutningstagning handler typisk ikke om at optimere en produktionsfunktion under klart definerede begrænsninger.
I stedet opererer virksomheder i historisk formede institutionelle rammer og er indlejret i sociale, politiske og organisatoriske sammenhænge, som præger både deres handlemuligheder og de strategier, de vælger. Når disse dynamikker overses, bliver det vanskeligt at forklare virkelige udfald – fra ujævne mønstre i industriel udvikling til vedvarende produktivitetskløfter.
