Globaliseringen er efterhånden gammelt nyt, men ikke desto mindre mere relevant end nogensinde. Den globale scene stiller store krav til dig som aktør. Det er en kompliceret koreografi, hvor det er abstraktioner såsom kultur, men også håndfaste realiteter såsom national og international lovgivning, der sætter rammerne.
HD2 International Business giver dig et globalt mindset og en bedre forståelse af verden omkring dig. Du bliver i stand til at håndtere udfordringer og udviklinger i erhvervslivet og samfundet generelt. Uddannelsen giver dig den ballast, der skal til for at træffe informerede beslutninger, der samtænker en række etiske, økonomiske og sociale problemstillinger.