SAMFUND

110 år med stemmeret – hvor står ligestillingen i dag?

Vi har sat fire kvinder i stævne til en snak om ligestillingen - eller mangel på samme - her 110 år efter, at kvinder fik stemmeret. De har alle det til fælles, at de har fuldført en af CBS's efteruddannelser, men bortset fra det repræsenterer de hver især fire forskellige brancher og fire forskellige perspektiver.

Af CBS Efteruddannelse

Den 5. juni 1915 fik danske kvinder stemmeret. Det markerede en milepæl i vores demokratis historie. 110 år senere står kvinder og mænd formelt set med de samme politiske rettigheder. Men på arbejdsmarkedet og i økonomien findes der fortsat forskelle. Ifølge Danmarks Statistik tjener kvinder i gennemsnit 13-15 procent mindre end mænd, også når der korrigeres for uddannelse og arbejdstid. Kvinder er overrepræsenterede i omsorgs- og servicefag, mens mænd dominerer i de højest lønnede brancher og i ledelseslagene.

“Som ung kvinde blev jeg ikke altid taget alvorligt. Det, jeg lavede, kunne blive kaldt ‘sødt’. Det gjorde det sværere at formidle det alvorlige og vigtige arbejde, jeg stod for.”

Anna Bjerre

GirlTalk

Anna Bjerre, CEO GirlTalk, Alumne fra Master of Business Development

Som direktør i organisationen GirlTalk arbejder Anna Bjerre hver dag med piger og unge kvinder og hører om historier, hvordan køn præger unge kvinders livsvilkår. Og hun genkender også mønsteret fra sit eget arbejdsliv:

"I GirlTalk arbejder vi med piger og unge kvinder, hvor vi hver dag hører om, hvordan deres livsvilkår formes af kønsspecifikke forventninger. Og jeg husker også selv, at jeg som ung kvinde blev ikke altid taget alvorligt. Det, jeg lavede, kunne blive kaldt ‘sødt’. Det gjorde det sværere at formidle det alvorlige og vigtige arbejde, jeg stod for."

Anna Bjerres hjerte banker for den nye generation af unge kvinder, som hun hver dag kæmper for. Og det er hendes håb, at de møder et arbejdsmarked, hvor vi som samfund er bedre til at arbejde på tværs af sektorer og fagligheder. Hun mener med andre ord, at der er brug for et arbejdsmarked, hvor ”vi tør tænke mere langsigtet og mindre reaktionært, særlig når det gælder unges trivsel og mentale sundhed”.

”Og jeg håber, vi kan insistere mere på ligeværd – ikke nødvendigvis lighed i alt, men respekt og anerkendelse af forskellige bidrag. Der ligger stadig en ulighed i værdisætningen af det, der traditionelt har været “kvindearbejde”, og vi mangler stadig at opnå ægte ligeværd i både løn, forventninger og muligheder.”

Hun peger på, at køn ofte er en tavs faktor i arbejdslivet – men en faktor, man ikke kan ignorere:

"110 år efter stemmeretten mangler vi stadig retten til at blive mødt som ligeværdige – uanset hvilke opgaver vi løser, eller hvilken vej vi vælger. Meget af det arbejde, kvinder udfører, er stadig usynligt eller undervurderet."

“Vi har gjort de faggrupper, vi faktisk behøver mange af, uattraktive. Tidligere kvindefag belønnes med lav løn, høje følelsesmæssige krav og ingen fleksibilitet.”

Stine Kart Skytte

Roskilde Kommune

Stine Kart Skytte, Områdeleder i Roskilde Kommune, Alumne fra Master of Public Governance

Ifølge Stine Kart Skytte er ligestilling et område, der udvikler sig mærkbart langsommere end andre politiske dagsordener:

"Vi har haft rivende udvikling inden for digitalisering og klimaindsats – men ligestillingsområdet er stadig præget af bias. Jeg håber, næste generation kan skabe den reelle ligestilling, vi ikke selv har formået."

Hun fremhæver, hvordan samfundet fortsat værdisætter fag forskelligt:

"Vi har gjort de faggrupper, vi faktisk behøver mange af, uattraktive. Tidligere kvindefag belønnes med lav løn, høje følelsesmæssige krav og ingen fleksibilitet."

De seneste årtier har netop sundheds- og omsorgssektoren været centrum for diskussioner om løn- og arbejdsvilkår. Trods ligelønsloven fra 1976 viser statistikker, at forskellen mellem kvinde- og mandedominerende fag fortsat består.

Og én ting er de kvantitative aspekter af ligestilling på arbejdsmarkedet, som er lette at måle og få øje på. Noget andet er de mere subtile og mere usynlige parametre, hvor mænd og kvinder vurderes forskellige ifølge Stine Kart Skytte.

”Jeg oplever en uhensigtsmæssig opmærksomhed på, hvordan kvinder ser ud og klæder sig i arbejdslivet. Kvindekroppen er ikke fristat på samme måde som mandekroppen. Hvis en mandlig kollega kommer på job med skægstubbe og morgenhår, så interesserer det sjældent nogen. Kommer en kvindelige kollega på job med langt hår under armene og uden bh under T-shirten, så har mange typisk en holdning til det.”

Studiet Double standards in the accumulation and utilisation of ‘aesthetic capital’ fra Turku University (Finland), understøtter Stine Kart Skyttes påstand, at der eksisterer dobbelte standarder ift. mænd og kvinders fysiske fremtoning. For imens mænds naturlige udseende vurderes neutralt, bliver kvinder naturlige udseende, fx hår under armene og ingen make-up, vurderet negativt.

“Jeg håber at blive en person, der ikke blot inspirerer andre til at fokusere på udvikling og samarbejde mod fælles mål, men også skaber et arbejdsmiljø, hvor autenticitet og individuel styrke værdsættes”

Mille Herskind

Novo Nordisk

Mille Herskind, Sustainability Partner i Novo Nordisk, Alumne fra HD2 Organisation og Ledelse

Mille Herskind beskriver et arbejdsliv, hvor køn ikke har været en barriere – men hvor det alligevel har krævet en bevidst indsats at navigere i:

"Jeg har ikke oplevet, at mit køn har hindret mig. Tværtimod har min personlighed og evne til klart at kommunikere mine ambitioner åbnet døre."

Hun understreger betydningen af at skabe en kultur, hvor autenticitet og individualitet værdsættes:

"Jeg ønsker altid at være mig selv på arbejdet og bringe min egen personlighed ind i mine interaktioner og beslutninger. Jeg håber at blive en person, der ikke blot inspirerer andre til at fokusere på udvikling og samarbejde mod fælles mål, men også skaber et arbejdsmiljø, hvor autenticitet og individuel styrke værdsættes."

Men selvom hun ikke oplever kønnet som en hindring, ser hun stadig behovet for forandring:

"Vi mangler fortsat fuld lighed i muligheden for at udleve vores ambitioner uden hindringer. Men det største skridt er at italesætte de muligheder, vi også oplever, så andre motiveres til at søge og skabe deres egne muligheder."

“Nu er jeg præcis, som jeg er – og spiller også på mit kvindekort.”

Tabita Falk Thorsen

KommuneKredit

Tabita Falk Thorsen, Vice President hos KommuneKredit, Alumne fra HD2 Finansiering

I de mere mandsdominerede brancher er forskellene mere direkte synlige. Tabita Falk Thorsen, vice president i KommuneKredit, husker tydeligt en jobsamtale, hvor hun blev spurgt, hvornår hun forventede at få børn – et spørgsmål, mænd sjældent møder.

Hun fortæller også, hvordan hun i begyndelsen tilpassede sig branchens normer:

"I mine yngre dage tænkte jeg meget på, hvordan jeg skulle tilpasse mig bedst muligt - lige fra påklædning i jakkesæt til hvad jeg turde at udtale mig om på møder mv. Men i dag ved jeg bedre. Nu er jeg præcis, som jeg er – og spiller også på mit kvindekort. At være kvinde giver et unikt perspektiv i min branche. Kønsdiversitet fører til bedre beslutningstagning, øget innovation og mere robust problemløsning. Jeg tror på at mit perspektiv er værdifuldt, netop fordi det kan adskille sig fra flertallets.”

Hun støtter op om diversitet i bestyrelser og ledelser, men er skeptisk over for symbolpolitik:

"Jeg vil ikke vælges, fordi jeg er kvinde, og fordi det ser bedst ud i firmaets CSR-rapport. Jeg vil vælges, fordi jeg er den bedste."

Et uafsluttet kapitel

Siden stemmeretten blev indført, er der sket væsentlige fremskridt: Danmark fik sin første kvindelige minister i 1924, sin første kvindelige statsminister i 2011, og i dag udgør kvinder næsten halvdelen af Folketinget. Flere kvinder end mænd tager en videregående uddannelse, og diversitet fylder mere i erhvervslivets dagsorden. Men på arbejdsmarkedet tyder meget på, at uligheden fortsat lever:

Kvindedominerende fag er lavere lønnet. Oxfam Danmark dokumenterer, at personer i kvindedominerende fag i Danmark i løbet af et arbejdsliv typisk mister omkring 2,6 mio. kr. i nettoindtjening ift. personer i mandedominerende fag.
Barsel og deltidsarbejde påvirker kvinders indkomst og karriereveje. Undersøgelse fra Dansk Industri (DI) viser, at to år efter første barns fødsel er kun 49 % af kvinder tilbage i fuldtidsarbejde mod 83 % af mændene.
Kønsbias i karriere og arbejdsopgaver. DJØF dokumenterer, at kvinder ofte tildeles de “nødvendige” men ikke prestigefyldte opgaver, hvilket fører til lavere løn og mindre chance for forfremmelse

Så det lader til, at der oven på mere end 110 års kamp for ligestilling, fortsat er kampe, der er værd at kæmpe for. Eller som Anna Bjerre udtrykker det, når hun skal sætte ord på sin taknemlighed for de forrige generationer:

“Det, I kæmpede for, så I måske ikke selv resultatet af – men det gjorde en forskel. Vi står i dag på skuldrene af de skridt, I tog dengang – og vi har stadig flere skridt, vi skal tage.”

110 år efter stemmeretten er udfordringen derfor ikke længere spørgsmålet om politiske rettigheder, men hvordan økonomisk og arbejdsmæssig lighed kan omsættes i praksis.

Anna Bjerre, CEO GirlTalk

Jeg har aldrig følt mig “stærk” i klassisk forstand – men jeg forsøger at være vedholdende, kompetent og tro mod mit formål. Og så finder jeg styrke i, at vi er et hold – det er en holdsport at bygge noget meningsfuldt op.

Stine Kart Skytte, Områdeleder Roskilde Kommune

Hvis vi skal fremtidssikre vores samfund, så skal der tages drastiske beslutninger, der skaber bedre incitamenter til at unge vælger en profession, hvor mellemmenneskelig omsorg vægter tungere end publicity, profit og power.

Mille Herskind, Sustainability Partner Novo Nordisk

Til generationerne før hende: "Jeres mod til at kæmpe for ligestilling har åbnet døre for mange efterfølgende generationer, ikke mindst for mig i min egen karriere"

Tabita Falk Thorsen, Vice President KommuneKredit

Mænd og kvinder bidrager med noget forskelligt – og det er netop de forskellige vinkler, der gør et team stærkt. Fx tror jeg, at der ville mindre krig i verden, hvis der var flere kvindelige statsledere.

"I dag er jeg en mere reflekteret leder"

”Vi bliver inviteret ind, når der skal ske en forandring”

Spændingen ligger gemt i det tværfaglige

Fandt du dette interessant? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til endnu mere af vores forskning og til vores events.

CBS Efteruddannelse adresserer de store samfundsudfordringer og giver dig mulighed for at lære gennem undervisning og events, som bygger på forskning tæt forbundet med din hverdag.

Udfyld formularen og få:

Personlige invitationer event invitationer
Adgang til vores nyeste forskning, når det udkommer i form af artikler, podcast, video
Mere viden om vores efter- og videreuddannelse

Master og Business Development

Uddannelsen for dig, der brænder for at skabe nye, innovative løsninger og vil tage ansvar for at løfte og udvikle forretningen - for dig, der vil mere.

Lær mere