Se videoen med Funke, hvor hun fortæller, hvordan Master i Skat har åbnet hendes skattefaglige horisont.
Spændingen ligger gemt i det tværfaglige
Det er et kæmpe plus at have flere redskaber i værktøjskassen til skatteopgaver, fordi skattecompliance er i konstant bevægelse, og det kræver, at man altid er klar til at navigere i nye regler og udfordringer. Og spørger du Olufunke "Funke" Adebiyi, som er Head of Tax hos Lundbeckfonden, er det netop årsagen til, at hun startede på Master i Skat.
Af Master i Skat"Jeg ville have en bredere og dybere forståelse for skat"
”Jeg ville have en bredere og dybere forståelse for skat, så jeg ikke kun var specialist inden for ét område”.
Og eftersom det var i søgen efter viden, som kunne åbne hendes skattefaglige horisont, var det ikke den oprindelige hensigt at læse en fuld Master i Skat.
”Det var ikke meningen, at jeg skulle læse den fulde Master i Skat,” siger Funke og smiler.
”Jeg blev opfordret til at tage et fag, som blev til to, og da jeg kom til nummer seks, så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne fuldføre den. Og nu sidder jeg her og skal til at skrive mit speciale.”
Funke Adebiyi arbejder til daglig som Head of Tax i finansafdelingen hos Lundbeckfonden. Derudover deltager hun aktivt i styregruppen, som har ansvaret for andre rapporteringsforpligtelser. Altså opererer hun inden for et bredt spændingsfelt, og det var netop det oprindelige mål, da hun tilmeldte sig sit første fag på Master i Skat.
”Uddannelsen har bidraget til min karriere, fordi jeg nu tør at bevæge mig ud i nye områder. De fag, som jeg har læst på uddannelsen, har givet mig et fundament til at udforske discipliner inden for skat, som ellers kan være meget opdelt i siloer, hvor du er specialiseret inden for ét område,” siger Funke.
De fleste af os finder det tilfredsstillende, når vi på arbejdspladsen får stillet et fagligt spørgsmål, som vi hurtigt kan svare på. Det giver en følelse af at være på rette vej, og at vi er hurtigt videre med to-do-listen. Samtidig er det også givende at tage fat på udfordringer, der kræver lidt mere tid og refleksion, da det åbner op for nye perspektiver og muligheder for læring. Det er noget, vi alle kan relatere os til – at finde værdi i både de opgaver, vi hurtigt kan løse, og de, der kræver mere udforskning.
”Det gør det mere spændende, når arbejdsopgaver indeholder mange facetter. Når jeg bliver stillet over for et problem, som ikke er lige til at svare på, og hvor jeg skal gøre brug af alle mine færdigheder – og ikke nødvendigvis kun den skattefaglige – så bliver mit arbejde virkelig interessant,” siger Funke, som også er uddannet revisor (ACCA).
Master i Skat udbyder i dag cirka 50 fag, som spænder over alle tænkelige emner, så længe det rimer på skat. Uddannelsen udvikler sig hele tiden, fordi verdenen omkring os er i konstant bevægelse. Ved at have eksperter på området kan virksomheden navigere komplekse skatteregler og sikre, at alle indberetninger og betalinger sker korrekt og til tiden. Det minimerer risikoen for bøder og juridiske problemer, som kan opstå ved fejl eller manglende overholdelse.
”Det er vigtigt for virksomheder at have skatteeksperter ansat, fordi det er et felt, som aldrig står stille. Lovgivningen er altid i bevægelse. Det, som du er ekspert i i dag, er du ikke nødvendigvis i morgen. Arbejder du med skat, skal du hele tiden lære nye ting og holde dig selv opdateret. Så hvis virksomheder skal lykkedes i at efterleve de gældende regler, kræver det, at de har medarbejdere, som følger udviklingen.”
Fandt du dette interessant? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til endnu mere af vores forskning og til vores events.
CBS Efteruddannelse adresserer de store samfundsudfordringer og giver dig mulighed for at lære gennem undervisning og events, som bygger på forskning tæt forbundet med din hverdag.
Udfyld formularen og få:
- Personlige invitationer event invitationer
- Adgang til vores nyeste forskning, når det udkommer i form af artikler, podcast, video
- Mere viden om vores efter- og videreuddannelse