For professor Jonas Hedman, der har forsket i digitalisering på CBS siden 2007 – heriblandt betalingsformer og det kontantløse samfund – er udfasningen af tusindkronen en logisk konsekvens af digitaliseringen. Han betragter imidlertid beslutningen om at erstatte de øvrige pengesedler med en ny serie som et tegn på, at der fortsat er uklarhed om kontanternes fremtidige rolle, men at der i hvert fald ikke er politisk opbakning til at droppe dem alle.
Derudover vurderer han, at de kommende nye pengesedler måske kan få en anden effekt, end politikerne forestiller sig.
”Udskiftningen vil sandsynligvis medføre, at udviklingen hen imod et kontantløst samfund accelererer. Også selv om det ikke er hensigten,” siger Jonas Hedman.
Kontanter ryger ud af kredsløbetIndfasningen af de nye sedler betyder nemlig også, at alle pengesedler, der er ældre end den nuværende 2009-serie med broer og oldtidsfund som motiv, bliver ugyldige fra næste sommer. Ligger der nogle af dem på natbordet, er det om at komme i banken og få dem byttet til nyere udgaver. Og for tusindkronesedlen gælder det, at man kan få den vekslet til andre seddeltyper.
”Men der vil typisk ske det, at mange folk ikke går i banken for at få udskiftet deres gamle kontanter med nye kontanter. I stedet får de sat beløbet ind på deres konto. Og mange vil ikke komme tilbage i banken og hæve pengene igen. Derimod vil de bruge pengene digitalt. På den måde ryger der en masse kontanter ud af pengestrømmen. Det så vi for eksempel også, da Sverige fik nye pengesedler tilbage i 2015-2016,” siger Jonas Hedman.
Udskiftningen af pengesedler sker blandt andet af sikkerheds- og kvalitetsmæssige årsager, men Jonas Hedman forventer ikke, at de nye sedler kommer til at fylde i ret mange bukselommer.
”Fysiske penge vil ganske vist findes i lang tid fremover, fordi der ikke er noget politisk ønske om at afskaffe dem. Men om nogle år vil kontanter stort set ikke have nogen praktisk funktion i samfundet. Personligt tror jeg, at de kun kommer til at spille en rolle i små nichegrupper,” vurderer forskeren, der i samme sekvens har et lille opråb.
Brugervenlige løsninger efterlyses
Han efterlyser bedre digitale betalingsformer end nu. Løsninger, som tager højde for dem, der ikke har MitID, er digitalt svage eller har et fysisk handicap, som gør, at de ikke kan betale med et kort eller mobil.
”Vi bør udvikle et alternativ til MitID. En mere brugervenlig løsning end den nuværende. Og gerne en, der også er robust over for kriser,” siger han.
På det seneste er risikoen for et hackerangreb mod strømforsyningen eller internettet blevet en del af diskussionen om det pengeløse samfund. Men for Jonas Hedman fylder den del ikke så meget.